< Psaumes 110 >
1 De David. Psaume. L’Éternel a dit à mon Seigneur: Assieds-toi à ma droite, jusqu’à ce que je mette tes ennemis pour le marchepied de tes pieds.
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 L’Éternel enverra de Sion la verge de ta force: Domine au milieu de tes ennemis!
Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!
3 Ton peuple sera [un peuple] de franche volonté, au jour de ta puissance, en sainte magnificence. Du sein de l’aurore te [viendra] la rosée de ta jeunesse.
Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.
4 L’Éternel a juré, et il ne se repentira point: Tu es sacrificateur pour toujours, selon l’ordre de Melchisédec.
Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟
5 Le Seigneur, à ta droite, brisera les rois au jour de sa colère.
Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.
6 Il jugera parmi les nations, il remplira [tout] de corps morts, il brisera le chef d’un grand pays.
Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.
7 Il boira du torrent dans le chemin, c’est pourquoi il lèvera haut la tête.
Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.