Proverbes 8

1 La sagesse ne crie-t-elle pas, et l’intelligence ne fait-elle pas retentir sa voix?

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

2 Au sommet des hauteurs, sur le chemin, aux carrefours, elle se tient debout.

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

3 À côté des portes, à l’entrée de la ville, là où l’on passe pour entrer, elle crie:

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

4 À vous, hommes, je crie, et ma voix [s’adresse] aux fils des hommes!

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

5 Vous, simples, comprenez la prudence, et vous, sots, comprenez ce qu’est le sens.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

6 Écoutez, car je dirai des choses excellentes, et l’ouverture de mes lèvres [prononcera] des choses droites;

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

7 car mon palais méditera la vérité, et la méchanceté sera une abomination pour mes lèvres.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8 Toutes les paroles de ma bouche sont selon la justice, il n’y a rien en elles de pervers ni de tortueux;

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

9 elles sont toutes claires pour celui qui a de l’intelligence, et droites pour ceux qui ont trouvé la connaissance.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

10 Recevez mon instruction, et non pas de l’argent, et la connaissance plutôt que l’or fin choisi;

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

11 car la sagesse est meilleure que les rubis, et rien de ce qui fait nos délices ne l’égale.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

12 Moi, la sagesse, je demeure avec la prudence, et je trouve la connaissance [qui vient] de la réflexion.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

13 La crainte de l’Éternel, c’est de haïr le mal. Je hais l’orgueil et la hauteur, et la voie d’iniquité, et la bouche perverse.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

14 À moi le conseil et le savoir-faire; je suis l’intelligence; à moi la force.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

15 Par moi les rois règnent, et les princes statuent la justice.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

16 Par moi les chefs dominent, et les nobles, tous les juges de la terre.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

17 J’aime ceux qui m’aiment; et ceux qui me recherchent me trouveront.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

18 Avec moi sont les richesses et les honneurs, les biens éclatants et la justice.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

19 Mon fruit est meilleur que l’or fin, même que l’or pur; et mon revenu [meilleur] que l’argent choisi.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

20 Je marche dans le chemin de la justice, au milieu des sentiers de juste jugement,

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

21 pour faire hériter les biens réels à ceux qui m’aiment, et pour remplir leurs trésors.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

22 L’Éternel m’a possédée au commencement de sa voie, avant ses œuvres d’ancienneté.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

23 Dès l’éternité je fus établie, dès le commencement, dès avant les origines de la terre.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

24 Quand il n’y avait pas d’abîmes, j’ai été enfantée, quand il n’y avait pas de sources pleines d’eaux.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

25 Avant que les montagnes soient établies sur leurs bases, avant les collines, j’ai été enfantée,

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

26 lorsqu’il n’avait pas encore fait la terre et les campagnes, et le commencement de la poussière du monde.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

27 Quand il disposait les cieux, j’étais là; quand il ordonnait le cercle qui circonscrit la face de l’abîme,

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

28 quand il établissait les nuées en haut, quand il affermissait les sources des abîmes,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

29 quand il imposait son décret à la mer, afin que les eaux n’outrepassent point son commandement, quand il décrétait les fondements de la terre:

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

30 j’étais alors à côté de lui son nourrisson, j’étais ses délices tous les jours, toujours en joie devant lui,

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

31 me réjouissant en la partie habitable de sa terre, et mes délices étaient dans les fils des hommes.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

32 Maintenant donc, fils, écoutez-moi: bienheureux ceux qui gardent mes voies!

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

33 Écoutez l’instruction, et soyez sages, et ne la rejetez point.

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

34 Bienheureux l’homme qui m’écoute, veillant à mes portes tous les jours, gardant les poteaux de mes entrées!

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

35 Car celui qui m’a trouvée a trouvé la vie, et acquiert faveur de la part de l’Éternel;

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

36 mais celui qui pèche contre moi fait tort à son âme; tous ceux qui me haïssent aiment la mort.

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.