Proverbes 8
1 La sagesse ne crie-t-elle pas, et l’intelligence ne fait-elle pas retentir sa voix?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Au sommet des hauteurs, sur le chemin, aux carrefours, elle se tient debout.
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 À côté des portes, à l’entrée de la ville, là où l’on passe pour entrer, elle crie:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 À vous, hommes, je crie, et ma voix [s’adresse] aux fils des hommes!
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Vous, simples, comprenez la prudence, et vous, sots, comprenez ce qu’est le sens.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Écoutez, car je dirai des choses excellentes, et l’ouverture de mes lèvres [prononcera] des choses droites;
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 car mon palais méditera la vérité, et la méchanceté sera une abomination pour mes lèvres.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Toutes les paroles de ma bouche sont selon la justice, il n’y a rien en elles de pervers ni de tortueux;
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 elles sont toutes claires pour celui qui a de l’intelligence, et droites pour ceux qui ont trouvé la connaissance.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Recevez mon instruction, et non pas de l’argent, et la connaissance plutôt que l’or fin choisi;
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 car la sagesse est meilleure que les rubis, et rien de ce qui fait nos délices ne l’égale.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Moi, la sagesse, je demeure avec la prudence, et je trouve la connaissance [qui vient] de la réflexion.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 La crainte de l’Éternel, c’est de haïr le mal. Je hais l’orgueil et la hauteur, et la voie d’iniquité, et la bouche perverse.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 À moi le conseil et le savoir-faire; je suis l’intelligence; à moi la force.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Par moi les rois règnent, et les princes statuent la justice.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Par moi les chefs dominent, et les nobles, tous les juges de la terre.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 J’aime ceux qui m’aiment; et ceux qui me recherchent me trouveront.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Avec moi sont les richesses et les honneurs, les biens éclatants et la justice.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mon fruit est meilleur que l’or fin, même que l’or pur; et mon revenu [meilleur] que l’argent choisi.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Je marche dans le chemin de la justice, au milieu des sentiers de juste jugement,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 pour faire hériter les biens réels à ceux qui m’aiment, et pour remplir leurs trésors.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 L’Éternel m’a possédée au commencement de sa voie, avant ses œuvres d’ancienneté.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Dès l’éternité je fus établie, dès le commencement, dès avant les origines de la terre.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Quand il n’y avait pas d’abîmes, j’ai été enfantée, quand il n’y avait pas de sources pleines d’eaux.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Avant que les montagnes soient établies sur leurs bases, avant les collines, j’ai été enfantée,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 lorsqu’il n’avait pas encore fait la terre et les campagnes, et le commencement de la poussière du monde.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Quand il disposait les cieux, j’étais là; quand il ordonnait le cercle qui circonscrit la face de l’abîme,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 quand il établissait les nuées en haut, quand il affermissait les sources des abîmes,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 quand il imposait son décret à la mer, afin que les eaux n’outrepassent point son commandement, quand il décrétait les fondements de la terre:
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 j’étais alors à côté de lui son nourrisson, j’étais ses délices tous les jours, toujours en joie devant lui,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 me réjouissant en la partie habitable de sa terre, et mes délices étaient dans les fils des hommes.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Maintenant donc, fils, écoutez-moi: bienheureux ceux qui gardent mes voies!
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Écoutez l’instruction, et soyez sages, et ne la rejetez point.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Bienheureux l’homme qui m’écoute, veillant à mes portes tous les jours, gardant les poteaux de mes entrées!
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Car celui qui m’a trouvée a trouvé la vie, et acquiert faveur de la part de l’Éternel;
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 mais celui qui pèche contre moi fait tort à son âme; tous ceux qui me haïssent aiment la mort.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
