Proverbes 7
1 Mon fils, garde mes paroles et cache par-devers toi mes commandements.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Garde mes commandements, et tu vivras, – et mon enseignement, comme la prunelle de tes yeux.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Lie-les sur tes doigts, écris-les sur la tablette de ton cœur.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Dis à la sagesse: Tu es ma sœur! et appelle l’intelligence ton amie;
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 pour te garder de la femme étrangère, de la foraine qui use de paroles flatteuses.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Car, à la fenêtre de ma maison, je regardais à travers mon treillis,
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 et je vis parmi les simples, j’aperçus parmi les jeunes gens, un jeune homme dépourvu de sens,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 qui passait dans la rue, près du coin où demeurait cette femme, et il prit le chemin de sa maison,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 au crépuscule, au soir du jour, au sein de la nuit et de l’obscurité.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Et voici, une femme [vint] à sa rencontre, ayant la mise d’une prostituée et le cœur rusé.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 Elle était bruyante et sans frein; ses pieds ne demeuraient pas dans sa maison,
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 elle était tantôt dehors, tantôt sur les places, et guettait à tous les coins.
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 Et elle le saisit, et l’embrassa, et d’un visage effronté lui dit:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 J’ai chez moi des sacrifices de prospérités, j’ai aujourd’hui payé mes vœux;
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 c’est pourquoi je suis sortie à ta rencontre pour chercher ton visage, et je t’ai trouvé.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 J’ai étendu sur mon lit des tapis, des couvertures de fil d’Égypte de couleurs variées;
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 j’ai parfumé ma couche de myrrhe, d’aloès, et de cinnamome.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Viens, enivrons-nous d’amours jusqu’au matin, délectons-nous de volupté;
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 car [mon] mari n’est pas à la maison, il s’en est allé loin en voyage;
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 il a pris un sac d’argent en sa main, il viendra à sa maison au jour de la pleine lune.
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Elle le détourna par beaucoup de douces paroles, elle l’entraîna par la flatterie de ses lèvres.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Il est allé aussitôt après elle, comme le bœuf va à la boucherie, et comme les ceps [servent à] l’instruction du fou,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 jusqu’à ce que la flèche lui transperce le foie; comme l’oiseau se hâte vers le piège et ne sait pas qu’il y va de sa vie.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Maintenant donc, fils, écoutez-moi, et soyez attentifs aux paroles de ma bouche.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Que ton cœur ne se détourne pas vers ses voies, et ne t’égare pas dans ses sentiers;
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 car elle a fait tomber beaucoup de blessés, et ceux qu’elle a tués sont très nombreux.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
