Proverbes 31
1 Paroles du roi Lemuel, l’oracle que sa mère lui enseigna:
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Quoi, mon fils? et quoi, fils de mon ventre? et quoi, fils de mes vœux?
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Ne donne point ta force aux femmes, ni tes voies à celles qui perdent les rois.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Ce n’est point aux rois, Lemuel, ce n’est point aux rois de boire du vin, ni aux grands [de dire]: Où sont les boissons fortes?
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 de peur qu’ils ne boivent, et n’oublient le statut, et ne fassent fléchir le jugement de tous les fils de l’affliction.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Donnez de la boisson forte à celui qui va périr, et du vin à ceux qui ont l’amertume dans le cœur:
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 qu’il boive et qu’il oublie sa pauvreté, et ne se souvienne plus de ses peines.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Ouvre ta bouche pour le muet, pour la cause de tous les délaissés.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Ouvre ta bouche, juge avec justice, et fais droit à l’affligé et au pauvre.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Une femme vertueuse! Qui la trouvera? Car son prix est bien au-delà des rubis.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Le cœur de son mari se confie en elle, et il ne manquera point de butin.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Elle lui fait du bien et non du mal, tous les jours de sa vie.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Elle cherche de la laine et du lin, et travaille de ses mains avec joie.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Elle est comme les navires d’un marchand, elle amène son pain de loin.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Elle se lève quand il est encore nuit, et elle donne la nourriture à sa maison, et la tâche à ses servantes.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Elle pense à un champ, et elle l’acquiert; du fruit de ses mains elle plante une vigne.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Elle ceint ses reins de force, et fortifie ses bras.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Elle éprouve que son trafic est bon; de nuit sa lampe ne s’éteint pas.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Elle met la main à la quenouille, et ses doigts tiennent le fuseau.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Elle étend sa main vers l’affligé, et tend ses mains au nécessiteux.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Elle ne craint pas la neige pour sa maison, car toute sa maison est vêtue d’écarlate.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Elle se fait des tapis; le fin coton et la pourpre sont ses vêtements.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Son mari est connu dans les portes quand il s’assied avec les anciens du pays.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Elle fait des chemises, et les vend; et elle livre des ceintures au marchand.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Elle est vêtue de force et de dignité, et elle se rit du jour à venir.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Elle ouvre sa bouche avec sagesse, et la loi de la bonté est sur sa langue.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Elle surveille les voies de sa maison, et ne mange pas le pain de paresse.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Ses fils se lèvent et la disent bienheureuse, son mari [aussi], et il la loue:
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 Plusieurs filles ont agi vertueusement; mais toi, tu les surpasses toutes!
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 La grâce est trompeuse, et la beauté est vanité; la femme qui craint l’Éternel, c’est elle qui sera louée.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Donnez-lui du fruit de ses mains, et qu’aux portes ses œuvres la louent.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
