Proverbes 28

1 Le méchant se sauve quand personne ne le poursuit, mais les justes sont pleins d’assurance comme un jeune lion.

De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

2 À cause de l’iniquité d’un pays, ses princes sont nombreux; mais, par un homme intelligent qui a de la connaissance, la stabilité se prolonge.

Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.

3 L’homme pauvre qui opprime les misérables est une pluie violente qui [ne laisse] point de pain.

Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

4 Ceux qui abandonnent la loi louent les méchants, mais ceux qui gardent la loi leur font la guerre.

De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

5 Les hommes adonnés au mal ne comprennent pas le juste jugement, mais ceux qui cherchent l’Éternel comprennent tout.

Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

6 Mieux vaut le pauvre qui marche dans son intégrité, que l’homme pervers dans ses doubles voies, bien qu’il soit riche.

Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.

7 Qui garde la loi est un fils intelligent; mais le compagnon des débauchés fait honte à son père.

Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

8 Celui qui augmente son bien par l’intérêt et l’usure, l’amasse pour celui qui est bon pour les misérables.

Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

9 Qui détourne son oreille pour ne pas écouter la loi, sa prière même est une abomination.

Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.

10 Celui qui égare les hommes droits sur un mauvais chemin tombera lui-même dans la fosse qu’il aura creusée; mais les hommes intègres hériteront le bien.

Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.

11 L’homme riche est sage à ses yeux, mais le pauvre qui est intelligent le sonde.

En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

12 Quand les justes se réjouissent il y a beaucoup de gloire; mais quand les méchants se lèvent, les hommes se cachent.

Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.

13 Celui qui cache ses transgressions ne prospérera point, mais celui qui les confesse et les abandonne obtiendra miséricorde.

Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

14 Bienheureux l’homme qui craint continuellement; mais celui qui endurcit son cœur tombera dans le malheur.

Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

15 Un lion rugissant et un ours à la poursuite de sa proie, c’est le dominateur méchant d’un peuple pauvre.

Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.

16 Le prince privé d’intelligence opprime beaucoup, [mais] celui qui hait le gain déshonnête prolongera [ses] jours.

En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

17 L’homme chargé du sang d’une âme fuira jusqu’à la fosse, … qu’on ne le retienne pas!

Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.

18 Qui marche dans l’intégrité sera sauvé, mais qui suit tortueusement deux voies tombera une fois pour toutes.

Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.

19 Qui laboure sa terre sera rassasié de pain, mais qui court après les fainéants sera rassasié de pauvreté.

Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

20 L’homme fidèle abonde en bénédictions, mais celui qui a hâte de s’enrichir ne demeurera pas innocent.

En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

21 Faire acception des personnes n’est pas bien; même pour un morceau de pain un homme commettra une transgression.

Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.

22 L’homme qui a l’œil mauvais se hâte pour avoir des richesses, et il ne sait pas que la disette viendra sur lui.

En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

23 Celui qui reprend un homme trouvera la faveur dans la suite, plutôt que celui qui flatte de la langue.

Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.

24 Qui dépouille son père et sa mère, et dit: Ce n’est point une transgression, celui-là est compagnon du destructeur.

Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.

25 Celui qui a l’âme altière excite la querelle; mais qui se confie en l’Éternel sera engraissé.

Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

26 Qui se confie en son propre cœur est un sot; mais qui marche dans la sagesse, celui-là sera délivré.

Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

27 Qui donne au pauvre ne manquera de rien, mais qui détourne les yeux sera comblé de malédictions.

Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

28 Quand les méchants se lèvent, les hommes se cachent; mais quand ils périssent, les justes se multiplient.

Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.