Proverbes 27
1 Ne te glorifie pas du jour de demain, car tu ne sais pas ce qu’un jour enfantera.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Qu’un autre te loue, et non ta bouche, – un étranger, et non tes lèvres.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 La pierre est pesante et le sable est lourd; mais l’humeur d’un fou est plus pesante que tous les deux.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 La fureur est cruelle et la colère déborde, mais qui subsistera devant la jalousie?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Mieux vaut une réprimande ouverte qu’un amour caché.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Les blessures faites par un ami sont fidèles, mais les baisers de celui qui hait sont fréquents.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 L’âme rassasiée foule aux pieds les rayons de miel, mais pour l’âme qui a faim tout ce qui est amer est doux.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Comme un oiseau erre çà et là loin de son nid, ainsi est l’homme qui erre loin de son lieu.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 L’huile et le parfum réjouissent le cœur, et la douceur d’un ami est [le fruit] d’un conseil qui vient du cœur.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 N’abandonne point ton ami, ni l’ami de ton père, et n’entre pas dans la maison de ton frère au jour de ta calamité. Mieux vaut un voisin proche qu’un frère éloigné.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Mon fils, sois sage et réjouis mon cœur, afin que j’aie de quoi répondre à celui qui m’outrage.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 L’homme avisé voit le mal [et] se cache; les simples passent outre [et] en portent la peine.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Prends son vêtement, car il a cautionné autrui; et prends de lui un gage, à cause de l’étrangère.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 À celui qui bénit son ami à haute voix, se levant le matin de bonne heure, on le lui comptera comme une malédiction.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Une gouttière continuelle en un jour de pluie, et une femme querelleuse, cela se ressemble.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Qui l’arrête, arrête le vent, et sa droite trouve de l’huile.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Le fer s’aiguise par le fer, et un homme ranime le visage de son ami.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Celui qui soigne le figuier mange de son fruit, et celui qui veille sur son maître sera honoré.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Comme dans l’eau le visage répond au visage, ainsi le cœur de l’homme répond à l’homme.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Le creuset est pour l’argent, et le fourneau pour l’or, ainsi l’homme, pour la bouche qui le loue.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Quand tu broierais le fou dans un mortier, au milieu du grain, avec un pilon, sa folie ne se retirerait pas de lui.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Connais bien la face de ton menu bétail, veille sur tes troupeaux;
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 car l’abondance n’est pas pour toujours, et une couronne [dure-t-elle] de génération en génération?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Le foin disparaît, et l’herbe tendre se montre, et l’on ramasse les herbes des montagnes.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Les agneaux sont pour ton vêtement, et les boucs pour le prix d’un champ,
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 et l’abondance du lait de tes chèvres pour ta nourriture, pour la nourriture de ta maison, et pour la vie de tes servantes.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
