Proverbes 11
1 La fausse balance est en abomination à l’Éternel, mais le poids juste lui est agréable.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 [Quand] vient l’orgueil, la honte vient aussi; mais la sagesse est avec les hommes modestes.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 L’intégrité des hommes droits les guide, mais la perversité des perfides les détruit.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Les richesses ne profitent de rien au jour de la colère, mais la justice délivre de la mort.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 La justice de l’homme intègre rend droite sa voie, mais le méchant tombe par sa méchanceté.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 La justice des hommes droits les délivre, mais les perfides sont pris dans leur avidité.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Quand l’homme méchant meurt, son espérance périt, et l’attente des iniques périt.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Le juste est délivré de la détresse, et le méchant [y] entre à sa place.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Par sa bouche l’impie perd son prochain; mais les justes sont délivrés par la connaissance.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 La ville se réjouit du bien-être des justes; et quand les méchants périssent il y a des cris de joie.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 La ville s’élève par la bénédiction des hommes droits, mais elle est renversée par la bouche des méchants.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Qui méprise son prochain est dépourvu de sens, mais l’homme intelligent se tait.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Celui qui va rapportant révèle le secret, mais celui qui est d’un esprit fidèle couvre la chose.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Quand il n’y a pas de direction le peuple tombe, mais il y a salut dans le grand nombre des conseillers.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 On se trouve mal de cautionner un étranger, mais celui qui hait ceux qui frappent [dans la main] est en sûreté.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 Une femme gracieuse obtient l’honneur, et les hommes forts obtiennent la richesse.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 L’homme bon fait du bien à son âme, mais le cruel trouble sa chair.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Le méchant fait une œuvre trompeuse, mais celui qui sème la justice a un vrai salaire.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Comme la justice [tend] à la vie, celui qui poursuit le mal [tend] à sa mort.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Ceux qui sont pervers de cœur sont en abomination à l’Éternel, mais ceux qui sont intègres dans leurs voies lui sont agréables.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Certainement l’inique ne sera point tenu pour innocent; mais la semence des justes sera délivrée.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Une femme belle et dépourvue de sens, c’est un anneau d’or au nez d’un pourceau.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Le désir des justes n’est que le bien; l’attente des méchants, c’est la fureur.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Tel disperse, et augmente encore; et tel retient plus qu’il ne faut, mais n’en a que disette.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 L’âme qui bénit sera engraissée, et celui qui arrose sera lui-même arrosé.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Celui qui retient le blé, le peuple le maudit; mais la bénédiction sera sur la tête de celui qui le vend.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Qui recherche le bien cherche la faveur, mais le mal arrive à qui le recherche.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Celui-là tombe qui se confie en ses richesses; mais les justes verdissent comme la feuille.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Celui qui trouble sa maison héritera le vent, et le fou deviendra serviteur de celui qui est sage de cœur.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Le fruit du juste est un arbre de vie, et le sage gagne les âmes.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Voici, le juste est rétribué sur la terre, combien plus le méchant et le pécheur!
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
