Matthieu 25
1 Alors le royaume des cieux sera fait semblable à dix vierges qui, ayant pris leurs lampes, sortirent à la rencontre de l’époux.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 Et cinq d’entre elles étaient prudentes, et cinq folles.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
3 Celles qui étaient folles, en prenant leurs lampes, ne prirent pas d’huile avec elles;
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 mais les prudentes prirent de l’huile dans leurs vaisseaux avec leurs lampes.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 Or, comme l’époux tardait, elles s’assoupirent toutes et s’endormirent.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 Mais au milieu de la nuit il se fit un cri: Voici l’époux; sortez à sa rencontre.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
7 Alors toutes ces vierges se levèrent et apprêtèrent leurs lampes.
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 Et les folles dirent aux prudentes: Donnez-nous de votre huile, car nos lampes s’éteignent.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 Mais les prudentes répondirent, disant: [Non], de peur qu’il n’y en ait pas assez pour nous et pour vous; allez plutôt vers ceux qui en vendent, et achetez-en pour vous-mêmes.
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 Or, comme elles s’en allaient pour en acheter, l’époux vint; et celles qui étaient prêtes entrèrent avec lui aux noces; et la porte fut fermée.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 Ensuite viennent aussi les autres vierges, disant: Seigneur, Seigneur, ouvre-nous!
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 Mais lui, répondant, dit: En vérité, je vous dis: je ne vous connais pas.
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Veillez donc; car vous ne savez ni le jour ni l’heure.
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 Car c’est comme un homme qui, s’en allant hors du pays, appela ses propres esclaves et leur remit ses biens.
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 Et à l’un, il donna cinq talents; à un autre, deux; à un autre, un; à chacun selon sa propre capacité; et aussitôt il s’en alla hors du pays.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 Or celui qui avait reçu les cinq talents s’en alla et les fit valoir, et acquit cinq autres talents.
Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
17 De même aussi, celui qui avait reçu les deux, en gagna, lui aussi, deux autres.
Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
18 Mais celui qui en avait reçu un, s’en alla et creusa dans la terre, et cacha l’argent de son maître.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 Et longtemps après, le maître de ces esclaves vient et règle compte avec eux.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 Et celui qui avait reçu les cinq talents vint et apporta cinq autres talents, disant: Maître, tu m’as remis cinq talents; voici, j’ai gagné cinq autres talents par-dessus.
Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 Son maître lui dit: Bien, bon et fidèle esclave; tu as été fidèle en peu de chose, je t’établirai sur beaucoup: entre dans la joie de ton maître.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
22 Et celui qui avait reçu les deux talents vint aussi et dit: Maître, tu m’as remis deux talents; voici, j’ai gagné deux autres talents par-dessus.
Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 Son maître lui dit: Bien, bon et fidèle esclave; tu as été fidèle en peu de chose, je t’établirai sur beaucoup: entre dans la joie de ton maître.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
24 Et celui qui avait reçu un talent vint aussi et dit: Maître, je te connaissais, que tu es un homme dur, moissonnant où tu n’as pas semé et recueillant où tu n’as pas répandu;
Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 et, craignant, je m’en suis allé et j’ai caché ton talent dans la terre; voici, tu as ce qui est à toi.
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 Et son maître, répondant, lui dit: Méchant et paresseux esclave, tu savais que je moissonne où je n’ai pas semé, et que je recueille où je n’ai pas répandu,
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 – tu aurais donc dû placer mon argent chez les banquiers, et, quand je serais venu, j’aurais reçu ce qui est à moi avec l’intérêt.
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
28 Ôtez -lui donc le talent, et donnez-le à celui qui a les dix talents;
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 car à chacun qui a il sera donné, et il sera dans l’abondance; mais à celui qui n’a pas, cela même qu’il a lui sera ôté.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 Et jetez l’esclave inutile dans les ténèbres de dehors: là seront les pleurs et les grincements de dents.
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 Or, quand le fils de l’homme viendra dans sa gloire, et tous les anges avec lui, alors il s’assiéra sur le trône de sa gloire,
Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
32 et toutes les nations seront assemblées devant lui; et il séparera les uns d’avec les autres, comme un berger sépare les brebis d’avec les chèvres;
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
33 et il mettra les brebis à sa droite et les chèvres à sa gauche.
Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Alors le roi dira à ceux qui seront à sa droite: Venez, les bénis de mon Père, héritez du royaume qui vous est préparé dès la fondation du monde;
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 car j’ai eu faim, et vous m’avez donné à manger; j’ai eu soif, et vous m’avez donné à boire; j’étais étranger, et vous m’avez recueilli;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 j’étais nu, et vous m’avez vêtu; j’étais infirme, et vous m’avez visité; j’étais en prison, et vous êtes venus auprès de moi.
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 Alors les justes lui répondront, disant: Seigneur, quand est-ce que nous t’avons vu avoir faim, et que nous t’avons nourri; ou avoir soif, et que nous t’avons donné à boire?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 Et quand est-ce que nous t’avons vu étranger, et que nous t’avons recueilli; ou nu, et que nous t’avons vêtu?
Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Et quand est-ce que nous t’avons vu infirme, ou en prison, et que nous sommes venus auprès de toi?
Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 Et le roi, répondant, leur dira: En vérité, je vous dis: En tant que vous l’avez fait à l’un des plus petits de ceux-ci [qui sont] mes frères, vous me l’avez fait à moi.
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 Alors il dira aussi à ceux qui seront à sa gauche: Allez-vous-en loin de moi, maudits, dans le feu éternel qui est préparé pour le diable et ses anges; (aiōnios g166)
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 car j’ai eu faim, et vous ne m’avez pas donné à manger; j’ai eu soif, et vous ne m’avez pas donné à boire;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 j’étais étranger, et vous ne m’avez pas recueilli; nu, et vous ne m’avez pas vêtu; infirme et en prison, et vous ne m’avez pas visité.
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Alors eux aussi répondront, disant: Seigneur, quand est-ce que nous t’avons vu avoir faim, ou avoir soif, ou être étranger, ou nu, ou infirme, ou en prison, et que nous ne t’avons pas servi?
Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Alors il leur répondra, disant: En vérité, je vous dis: En tant que vous ne l’avez pas fait à l’un de ces plus petits, vous ne me l’avez pas fait non plus à moi.
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
