Marc 9
1 Et il leur dit: En vérité, je vous dis, que de ceux qui sont ici présents, il y en a quelques-uns qui ne goûteront point la mort jusqu’à ce qu’ils aient vu le royaume de Dieu venu avec puissance.
Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."
2 Et après six jours, Jésus prend avec lui Pierre et Jacques et Jean, et les mène seuls à l’écart, sur une haute montagne. Et il fut transfiguré devant eux;
Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
3 et ses vêtements devinrent brillants et d’une extrême blancheur, comme de la neige, tels qu’il n’y a point de foulon sur la terre qui puisse ainsi blanchir.
Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
4 Et Élie leur apparut avec Moïse, et ils parlaient avec Jésus.
Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
5 Et Pierre, répondant, dit à Jésus: Rabbi, il est bon que nous soyons ici; et faisons trois tentes: une pour toi, et une pour Moïse, et une pour Élie.
Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."
6 Car il ne savait que dire; car ils étaient épouvantés.
Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 Et il vint une nuée qui les couvrit, et il vint de la nuée une voix: Celui-ci est mon Fils bien-aimé, écoutez-le.
Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
8 Et aussitôt, ayant regardé de tous côtés, ils ne virent plus personne, sinon Jésus seul avec eux.
Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 Et comme ils descendaient de la montagne, il leur enjoignit de ne raconter à personne ce qu’ils avaient vu, sinon lorsque le fils de l’homme serait ressuscité d’entre les morts.
Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 Et ils gardèrent cette parole, s’entre-demandant ce que c’était que ressusciter d’entre les morts.
Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
11 Et ils l’interrogèrent, disant: Pourquoi les scribes disent-ils qu’il faut qu’Élie vienne premièrement?
Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"
12 Et lui, répondant, leur dit: En effet, Élie vient premièrement et rétablit toutes choses; – et comment il est écrit du fils de l’homme, qu’il souffrira beaucoup et qu’il sera chargé de mépris.
Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Mais je vous dis qu’aussi Élie est venu, et ils lui ont fait tout ce qu’ils ont voulu, comme il est écrit de lui.
Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."
14 Et venant vers les disciples, il vit autour d’eux une grande foule, et des scribes qui disputaient avec eux.
Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 Et aussitôt toute la foule, le voyant, fut saisie d’étonnement; et ils accoururent et le saluèrent.
Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 Et il les interrogea, [disant]: De quoi disputez-vous avec eux?
Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
17 Et quelqu’un de la foule lui répondit: Maître, je t’ai amené mon fils qui a un esprit muet,
Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
18 et, partout où il le saisit, il l’agite violemment; et il écume, et grince des dents, et il devient sec; et j’ai dit à tes disciples de le chasser, et ils n’ont pas pu.
Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
19 Et lui, leur répondant, dit: Ô génération incrédule, jusques à quand serai-je avec vous? jusques à quand vous supporterai-je? Amenez-le -moi.
Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"
20 Et ils le lui amenèrent; et quand il l’eut vu, aussitôt l’esprit le déchira; et [l’enfant], tombant à terre, se roulait en écumant.
Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
21 Et Jésus demanda au père de l’enfant: Combien y a-t-il de temps que ceci lui est arrivé? Et il dit: Dès son enfance;
Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
22 et souvent il l’a jeté dans le feu et dans les eaux pour le faire périr; mais si tu peux quelque chose, assiste-nous, étant ému de compassion envers nous.
og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"
23 Et Jésus lui dit: Le “Si tu peux”, c’est: Crois! toutes choses sont possibles à celui qui croit.
Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."
24 Et aussitôt le père de l’enfant, s’écriant, dit avec larmes: Je crois, viens en aide à mon incrédulité.
Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"
25 Et Jésus, voyant que la foule accourait ensemble, tança l’esprit immonde, lui disant: Esprit muet et sourd, je te commande, moi, sors de lui et n’y rentre plus.
Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
26 Et ayant crié et l’ayant violemment déchiré, il sortit; et [l’enfant] devint comme mort, de sorte que la plupart disaient: Il est mort.
Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."
27 Et Jésus, l’ayant pris par la main, le redressa; et il se leva.
Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
28 Et lorsqu’il fut entré dans la maison, ses disciples lui demandèrent en particulier: Pourquoi n’avons-nous pu le chasser?
Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
29 Et il leur dit: Cette sorte ne peut sortir en aucune façon, si ce n’est par la prière et par le jeûne.
Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."
30 Et étant sortis de là, ils traversèrent la Galilée; et il ne voulut pas que personne le sache.
Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
31 Car il enseignait ses disciples et leur disait: Le fils de l’homme est livré entre les mains des hommes, et ils le feront mourir; et ayant été mis à mort, il ressuscitera le troisième jour.
Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
32 Mais ils ne comprenaient pas ce discours, et ils craignaient de l’interroger.
Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
33 Et il vint à Capernaüm; et quand il fut dans la maison, il leur demanda: Sur quoi raisonniez-vous en chemin?
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"
34 Et ils gardaient le silence, car ils avaient disputé entre eux, en chemin, qui serait le plus grand.
Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.
35 Et lorsqu’il se fut assis, il appela les douze et leur dit: Si quelqu’un veut être le premier, il sera le dernier de tous et le serviteur de tous.
Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
36 Et ayant pris un petit enfant, il le plaça au milieu d’eux; et l’ayant pris entre ses bras, il leur dit:
Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
37 Quiconque recevra l’un de tels petits enfants en mon nom, me reçoit; et quiconque me recevra, ce n’est pas moi qu’il reçoit, mais c’est celui qui m’a envoyé.
"Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."
38 Et Jean lui répondit, disant: Maître, nous avons vu quelqu’un qui chassait des démons en ton nom, qui ne nous suit pas; et nous le lui avons défendu, parce qu’il ne nous suit pas.
Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."
39 Et Jésus leur dit: Ne le lui défendez pas; car il n’y a personne qui fasse un miracle en mon nom, et qui puisse aussitôt mal parler de moi,
Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
40 car celui qui n’est pas contre nous est pour nous.
Thi den, som ikke er imod os, er for os.
41 Car quiconque vous donnera à boire une coupe d’eau en [mon] nom, parce que vous êtes de Christ, en vérité, je vous dis qu’il ne perdra point sa récompense.
Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn
42 Et quiconque sera une occasion de chute pour un des petits qui croient en moi, mieux vaudrait pour lui qu’on lui mette au cou une pierre de meule, et qu’il soit jeté dans la mer.
Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
43 Et si ta main est pour toi une occasion de chute, coupe-la: il vaut mieux pour toi d’entrer estropié dans la vie, que d’avoir les deux mains, et d’aller dans la géhenne, dans le feu inextinguible, (Geenna g1067)
Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
44 là où leur ver ne meurt pas et où le feu ne s’éteint pas.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
45 Et si ton pied est pour toi une occasion de chute, coupe-le: il vaut mieux pour toi d’entrer boiteux dans la vie, que d’avoir les deux pieds, et d’être jeté dans la géhenne, dans le feu inextinguible, (Geenna g1067)
Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
46 là où leur ver ne meurt pas et où le feu ne s’éteint pas.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
47 Et si ton œil est pour toi une occasion de chute, arrache-le: il vaut mieux pour toi d’entrer dans le royaume de Dieu, n’ayant qu’un œil, que d’avoir deux yeux et d’être jeté dans la géhenne de feu, (Geenna g1067)
Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
48 là où leur ver ne meurt pas et où le feu ne s’éteint pas.
hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
49 Car chacun sera salé de feu; et tout sacrifice sera salé de sel.
Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)
50 Le sel est bon; mais si le sel devient insipide, avec quoi lui donnerez-vous de la saveur? Ayez du sel en vous-mêmes, et soyez en paix entre vous.
Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"
