< Marc 7 >
1 Et les pharisiens et quelques-uns des scribes, qui étaient venus de Jérusalem, s’assemblent auprès de lui.
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 Et voyant quelques-uns de ses disciples mangeant du pain avec des mains souillées, c’est-à-dire non lavées …;
Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 car les pharisiens et tous les Juifs ne mangent pas qu’ils ne lavent soigneusement leurs mains, retenant la tradition des anciens;
thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 et [étant de retour] du marché, ils ne mangent pas qu’ils ne soient lavés. Et il y a beaucoup d’autres choses qu’ils ont reçues traditionnellement pour les observer, [comme] de laver les coupes, les pots, les vases d’airain, et les lits.
og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
5 – Sur cela, les pharisiens et les scribes l’interrogent, [disant]: Pourquoi tes disciples ne marchent-ils pas selon la tradition des anciens, mais mangent-ils du pain avec des mains souillées?
så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
6 Mais lui, répondant, leur dit: Ésaïe a bien prophétisé de vous, hypocrites; comme il est écrit: « Ce peuple-ci m’honore des lèvres, mais leur cœur est fort éloigné de moi;
Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 mais ils m’honorent en vain, enseignant, comme doctrines, des commandements d’hommes ».
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
8 Car, laissant le commandement de Dieu, vous observez la tradition des hommes, de laver les pots et les coupes; et vous faites beaucoup d’autres choses semblables.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
9 Et il leur dit: Vous annulez bien le commandement de Dieu, afin de garder votre tradition.
Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Car Moïse a dit: « Honore ton père et ta mère »; et: « que celui qui médira de père ou de mère, meure de mort »;
Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
11 mais vous, vous dites: Si un homme dit à son père ou à sa mère: Tout ce dont tu pourrais tirer profit de ma part est corban, c’est-à-dire don…
Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
12 Et vous ne lui permettez plus de rien faire pour son père ou pour sa mère,
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 annulant la parole de Dieu par votre tradition que vous vous êtes transmise [les uns aux autres]; et vous faites beaucoup de choses semblables.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
14 Et ayant de nouveau appelé la foule, il leur dit: Écoutez-moi, vous tous, et comprenez:
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
15 Il n’y a rien en dehors de l’homme, qui, entrant au-dedans de lui, puisse le souiller; mais les choses qui sortent de lui, ce sont celles qui souillent l’homme.
Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 Si quelqu’un a des oreilles pour entendre, qu’il entende.
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
17 Et quand il fut entré dans la maison, [s’étant retiré] d’avec la foule, ses disciples l’interrogèrent touchant cette parabole.
Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 Et il leur dit: Vous aussi, êtes-vous ainsi sans intelligence? N’entendez-vous pas que tout ce qui est de dehors, entrant dans l’homme, ne peut pas le souiller,
Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 parce que cela n’entre pas dans son cœur, mais dans son ventre, et s’en va dans les lieux d’aisances, purifiant toutes les viandes?
Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
20 Et il dit: Ce qui sort de l’homme, c’est là ce qui souille l’homme;
Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 car du dedans, du cœur des hommes, sortent les mauvaises pensées, les adultères, les fornications, les meurtres,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 les vols, la cupidité, les méchancetés, la fraude, l’impudicité, l’œil méchant, les injures, l’orgueil, la folie.
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 Toutes ces mauvaises choses sortent du dedans et souillent l’homme.
alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
24 Et se levant, il s’en alla de là vers les frontières de Tyr et de Sidon; et étant entré dans une maison, il ne voulait pas que personne le sache: et il ne put être caché;
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 car une femme dont la fille avait un esprit immonde, ayant entendu parler de lui, vint et se jeta à ses pieds;
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 (or la femme était grecque, syrophénicienne de race; ) et elle le pria qu’il chasse le démon hors de sa fille.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
27 Et Jésus lui dit: Laisse premièrement rassasier les enfants; car il ne convient pas de prendre le pain des enfants et de le jeter aux chiens.
Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
28 Et elle répondit et lui dit: Oui, Seigneur; car même les chiens, sous la table, mangent des miettes des enfants.
Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
29 Et il lui dit: À cause de cette parole, va, le démon est sorti de ta fille.
Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
30 Et s’en allant en sa maison, elle trouva le démon sorti, et sa fille couchée sur le lit.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
31 Et étant de nouveau parti des confins de Tyr et de Sidon, il vint vers la mer de Galilée, à travers le pays de Décapolis.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Et on lui amène un sourd qui parlait avec peine, et on le prie pour qu’il lui impose la main.
Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
33 Et l’ayant tiré à l’écart, hors de la foule, il lui mit les doigts dans les oreilles; et ayant craché, il lui toucha la langue;
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 et regardant vers le ciel, il soupira, et lui dit: Ephphatha, c’est-à-dire, ouvre-toi.
og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
35 Et aussitôt ses oreilles s’ouvrirent, et le lien de sa langue se délia, et il parlait distinctement.
Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
36 Et Jésus leur enjoignit de ne le dire à personne; mais plus il le leur défendait, d’autant plus ils le publiaient.
Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Et ils étaient extrêmement étonnés, disant: il fait toutes choses bien; il fait entendre les sourds et parler les muets.
Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."