Luc 22
1 Or la fête des pains sans levain, qui est appelée la Pâque, approchait.
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
2 Et les principaux sacrificateurs et les scribes cherchaient comment ils pourraient le faire mourir; car ils craignaient le peuple.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 Et Satan entra dans Judas, surnommé Iscariote, qui était du nombre des douze;
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
4 et il s’en alla et parla avec les principaux sacrificateurs et [les] capitaines sur la manière dont il le leur livrerait.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
5 Et ils se réjouirent, et convinrent de lui donner de l’argent.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6 Et il s’engagea; et il cherchait une bonne occasion pour le leur livrer sans que la foule y soit.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
7 Et le jour des pains sans levain, dans lequel il fallait sacrifier la pâque, arriva.
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
8 Et il envoya Pierre et Jean, disant: Allez, et apprêtez-nous la pâque, afin que nous la mangions.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
9 Et ils lui dirent: Où veux-tu que nous l’apprêtions?
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
10 Et il leur dit: Voici, quand vous entrerez dans la ville, un homme portant une cruche d’eau viendra à votre rencontre; suivez-le dans la maison où il entrera.
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
11 Et vous direz au maître de la maison: Le maître te dit: Où est le logis où je mangerai la pâque avec mes disciples?
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
12 Et lui vous montrera une grande chambre garnie; apprêtez là [la pâque].
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
13 Et s’en étant allés, ils trouvèrent [tout] comme il leur avait dit; et ils apprêtèrent la pâque.
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
14 Et quand l’heure fut venue, il se mit à table, et les [douze] apôtres avec lui.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
15 Et il leur dit: J’ai fort désiré de manger cette pâque avec vous, avant que je souffre;
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
16 car je vous dis que je n’en mangerai plus jusqu’à ce qu’elle soit accomplie dans le royaume de Dieu.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
17 Et ayant reçu une coupe, il rendit grâces et dit: Prenez ceci et distribuez-le entre vous,
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
18 car je vous dis que je ne boirai plus du fruit de la vigne, jusqu’à ce que le royaume de Dieu soit venu.
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
19 Et ayant pris un pain, [et] ayant rendu grâces, il le rompit, et le leur donna, en disant: Ceci est mon corps, qui est donné pour vous; faites ceci en mémoire de moi;
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
20 – de même la coupe aussi, après le souper, en disant: Cette coupe est la nouvelle alliance en mon sang, qui est versé pour vous;
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
21 mais voici, la main de celui qui me livre est avec moi à table.
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
22 Et le fils de l’homme s’en va bien, selon ce qui est déterminé; mais malheur à cet homme par qui il est livré!
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
23 Et ils se mirent à s’entre-demander l’un à l’autre, qui donc serait celui d’entre eux qui allait faire cela.
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
24 Et il arriva aussi une contestation entre eux [pour savoir] lequel d’entre eux serait estimé le plus grand.
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
25 Et il leur dit: Les rois des nations les dominent, et ceux qui exercent l’autorité sur elles sont appelés bienfaiteurs;
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 mais il n’en sera pas ainsi de vous; mais que le plus grand parmi vous soit comme le plus jeune, et celui qui conduit comme celui qui sert.
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 Car lequel est le plus grand, celui qui est à table ou celui qui sert? N’est-ce pas celui qui est à table? Or moi, je suis au milieu de vous comme celui qui sert.
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Mais vous, vous êtes ceux qui avez persévéré avec moi dans mes tentations.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
29 Et moi, je vous confère un royaume comme mon Père m’en a conféré un,
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 afin que vous mangiez et que vous buviez à ma table dans mon royaume; et que vous soyez assis sur des trônes, jugeant les douze tribus d’Israël.
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
31 Et le Seigneur dit: Simon, Simon, voici, Satan a demandé à vous avoir pour vous cribler comme le blé;
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
32 mais moi, j’ai prié pour toi, afin que ta foi ne défaille pas; et toi, quand une fois tu seras revenu, fortifie tes frères.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
33 – Et il lui dit: Seigneur, avec toi, je suis prêt à aller et en prison et à la mort.
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
34 – Et il dit: Pierre, je te dis: le coq ne chantera point aujourd’hui, que premièrement tu n’aies nié trois fois de me connaître.
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
35 Et il leur dit: Quand je vous ai envoyés sans bourse, sans sac et sans sandales, avez-vous manqué de quelque chose? Et ils dirent: De rien.
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
36 Il leur dit donc: Mais maintenant, que celui qui a une bourse la prenne, et de même [celui qui a] un sac, et que celui qui n’a pas [d’épée] vende son vêtement et achète une épée.
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 Car je vous dis, qu’il faut encore que ceci qui est écrit, soit accompli en moi: « Et il a été compté parmi les iniques ». Car aussi les choses qui me concernent vont avoir leur fin.
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
38 Et ils dirent: Seigneur, voici ici deux épées. Et il leur dit: C’est assez.
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
39 Et sortant, il s’en alla, selon sa coutume, à la montagne des Oliviers, et les disciples aussi le suivirent.
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
40 Et quand il fut en ce lieu-là, il leur dit: Priez que vous n’entriez pas en tentation.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
41 Et il s’éloigna d’eux lui-même environ d’un jet de pierre, et s’étant mis à genoux, il priait,
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
42 disant: Père, si tu voulais faire passer cette coupe loin de moi! Toutefois, que ce ne soit pas ma volonté mais la tienne qui soit faite.
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
43 Et un ange du ciel lui apparut, le fortifiant.
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 Et étant dans [l’angoisse du] combat, il priait plus instamment; et sa sueur devint comme des grumeaux de sang découlant sur la terre.
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
45 Et s’étant levé de sa prière, il vint vers les disciples, qu’il trouva endormis de tristesse;
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 et il leur dit: Pourquoi dormez-vous? Levez-vous, et priez afin que vous n’entriez pas en tentation.
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
47 Comme il parlait encore, voici une foule, et celui qui avait nom Judas, l’un des douze, les précédait; et il s’approcha de Jésus, pour l’embrasser.
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
48 Et Jésus lui dit: Judas, tu livres le fils de l’homme par un baiser?
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
49 Et ceux qui étaient autour de lui, voyant ce qui allait arriver, lui dirent: Seigneur, frapperons-nous de l’épée?
Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
50 Et l’un d’entre eux frappa l’esclave du souverain sacrificateur et lui emporta l’oreille droite.
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
51 Mais Jésus, répondant, dit: Laissez [faire] jusqu’ici; et lui ayant touché l’oreille, il le guérit.
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 Et Jésus dit aux principaux sacrificateurs et aux capitaines du temple et aux anciens qui étaient venus contre lui: Êtes-vous sortis comme contre un brigand avec des épées et des bâtons?
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
53 Lorsque j’étais tous les jours avec vous, dans le temple, vous n’avez pas étendu vos mains contre moi; mais c’est ici votre heure, et le pouvoir des ténèbres.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
54 Et se saisissant de lui, ils l’emmenèrent, et le conduisirent dans la maison du souverain sacrificateur. Or Pierre suivait de loin.
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
55 Et lorsqu’ils eurent allumé un feu au milieu de la cour et qu’ils se furent assis ensemble, Pierre s’assit au milieu d’eux.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
56 Et une servante, le voyant assis auprès de la lumière, et l’ayant regardé fixement, dit: Celui-ci aussi était avec lui.
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
57 Mais il le renia, disant: Femme, je ne le connais pas.
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
58 Et peu après, un autre le voyant, dit: Et toi, tu es de ces gens-là. Mais Pierre dit: Ô homme, je n’en suis point.
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
59 Et environ une heure après, un autre affirma, disant: En vérité, celui-ci aussi était avec lui; car aussi il est Galiléen.
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
60 Et Pierre dit: Ô homme, je ne sais ce que tu dis. Et à l’instant, comme il parlait encore, le coq chanta.
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
61 Et le Seigneur, se tournant, regarda Pierre; et Pierre se ressouvint de la parole du Seigneur, comme il lui avait dit: Avant que le coq chante, tu me renieras trois fois.
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
62 Et Pierre, étant sorti dehors, pleura amèrement.
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
63 Et les hommes qui tenaient Jésus se moquaient de lui et le frappaient;
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
64 et lui couvrant [les yeux], ils l’interrogeaient, disant: Prophétise; qui est celui qui t’a frappé?
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
65 Et ils disaient plusieurs autres choses contre lui, en l’outrageant.
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 Et quand le jour fut venu, le corps des anciens du peuple, principaux sacrificateurs et scribes, s’assembla; et ils l’amenèrent dans leur sanhédrin,
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
67 disant: Si toi, tu es le Christ, dis-le-nous. Et il leur dit: Si je vous le disais, vous ne le croiriez point;
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
68 et si je vous interroge, vous ne me répondrez point [ou ne me laisserez point aller].
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
69 Mais désormais le fils de l’homme sera assis à la droite de la puissance de Dieu.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
70 Et ils dirent tous: Toi, tu es donc le Fils de Dieu? Et il leur dit: Vous dites vous-mêmes que je le suis.
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
71 Et ils dirent: Qu’avons-nous encore besoin de témoignage? Car nous-mêmes nous l’avons entendu de sa bouche.
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
