Luc 14

1 Et il arriva que, comme il entrait, un sabbat, dans la maison d’un des principaux des pharisiens pour manger du pain, ils l’observaient.

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

2 Et voici, il y avait un homme hydropique devant lui.

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 Et Jésus, répondant, parla aux docteurs de la loi et aux pharisiens, disant: Est-il permis de guérir, un jour de sabbat?

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

4 Et ils se turent. Et l’ayant pris, il le guérit, et le renvoya.

Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 Et répondant, il leur dit: Qui sera celui de vous, qui, ayant un âne ou un bœuf, lequel vienne à tomber dans un puits, ne l’en retire aussitôt le jour du sabbat?

Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

6 Et ils ne pouvaient répliquer à ces choses.

Og de kunde ikke give Svar derpå.

7 Or il dit une parabole aux conviés, observant comment ils choisissaient les premières places; et il leur disait:

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 Quand tu seras convié par quelqu’un à des noces, ne te mets pas à table à la première place, de peur qu’un plus honorable que toi ne soit convié par lui,

"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

9 et que celui qui vous a conviés, toi et lui, ne vienne et ne te dise: Fais place à celui-ci; et qu’alors tu ne te mettes avec honte à occuper la dernière place.

og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 Mais, quand tu seras convié, va et assieds-toi à la dernière place, afin que, quand celui qui t’a convié viendra, il te dise: Ami, monte plus haut. Alors tu auras de la gloire devant tous ceux qui seront à table avec toi.

Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 Car quiconque s’élève, sera abaissé; et celui qui s’abaisse sera élevé.

Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

12 Et il dit aussi à celui qui l’avait convié: Quand tu fais un dîner ou un souper, n’appelle pas tes amis, ni tes frères, ni tes parents, ni de riches voisins; de peur qu’eux aussi ne te convient à leur tour, et que la pareille ne te soit rendue.

Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

13 Mais quand tu fais un festin, convie les pauvres, les estropiés, les boiteux, les aveugles;

Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 et tu seras bienheureux, car ils n’ont pas de quoi te rendre la pareille: car la pareille te sera rendue en la résurrection des justes.

Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

15 Et un de ceux qui étaient à table, ayant entendu ces choses, lui dit: Bienheureux celui qui mangera du pain dans le royaume de Dieu.

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

16 Et il lui dit: Un homme fit un grand souper et y convia beaucoup de gens.

Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

17 Et à l’heure du souper, il envoya son esclave dire aux conviés: Venez, car déjà tout est prêt.

Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 Et ils commencèrent tous unanimement à s’excuser. Le premier lui dit: J’ai acheté un champ, et il faut nécessairement que je m’en aille et que je le voie; je te prie, tiens-moi pour excusé.

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 Et un autre dit: J’ai acheté cinq paires de bœufs, et je vais les essayer; je te prie, tiens-moi pour excusé.

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 Et un autre dit: J’ai épousé une femme, et à cause de cela je ne puis aller.

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 Et l’esclave, s’en étant retourné, rapporta ces choses à son maître. Alors le maître de la maison, en colère, dit à son esclave: Va-t’en promptement dans les rues et dans les ruelles de la ville, et amène ici les pauvres, et les estropiés, et les aveugles, et les boiteux.

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 Et l’esclave dit: Maître, il a été fait ainsi que tu as commandé, et il y a encore de la place.

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 Et le maître dit à l’esclave: Va-t’en dans les chemins et [le long des] haies, et contrains [les gens] d’entrer, afin que ma maison soit remplie;

Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 car je vous dis, qu’aucun de ces hommes qui ont été conviés ne goûtera de mon souper.

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

25 Et de grandes foules allaient avec lui. Et se tournant, il leur dit:

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 Si quelqu’un vient à moi, et ne hait pas son père, et sa mère, et sa femme, et ses enfants, et ses frères, et ses sœurs, et même aussi sa propre vie, il ne peut être mon disciple.

"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 Et quiconque ne porte pas sa croix, et ne vient pas après moi, ne peut être mon disciple.

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 Car quel est celui d’entre vous qui, voulant bâtir une tour, ne s’asseye premièrement et ne calcule la dépense, [pour voir] s’il a de quoi l’achever?

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 de peur que, en ayant jeté le fondement et n’ayant pu l’achever, tous ceux qui le voient ne se mettent à se moquer de lui,

for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 disant: Cet homme a commencé à bâtir, et il n’a pu achever.

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Ou, quel est le roi qui, partant pour faire la guerre à un autre roi, ne s’asseye premièrement et ne délibère s’il peut, avec 10 000 [hommes], résister à celui qui vient contre lui avec 20 000?

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 Autrement, pendant qu’il est encore loin, il lui envoie une ambassade et s’informe des [conditions] de paix.

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 Ainsi donc, quiconque d’entre vous ne renonce pas à tout ce qu’il a, ne peut être mon disciple.

Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 Le sel donc est bon; mais si le sel aussi a perdu sa saveur, avec quoi l’assaisonnera-t-on?

Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Il n’est propre, ni pour la terre, ni pour le fumier; on le jette dehors. Qui a des oreilles pour entendre, qu’il entende.

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"