Job 8
1 Et Bildad, le Shukhite, répondit et dit:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Jusques à quand diras-tu ces choses, et les paroles de ta bouche seront-elles un vent impétueux?
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3 Est-ce que Dieu pervertit le droit? Le Tout-puissant pervertira-t-il la justice?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4 Si tes fils ont péché contre lui, il les a aussi livrés en la main de leur transgression.
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5 Si tu recherches Dieu et que tu supplies le Tout-puissant,
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
6 Si tu es pur et droit, certainement il se réveillera maintenant en ta faveur, et rendra prospère la demeure de ta justice;
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7 Et ton commencement aura été petit, mais ta fin sera très grande.
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
8 Car interroge, je te prie, la génération précédente, et sois attentif aux recherches de leurs pères;
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9 Car nous sommes d’hier et nous n’avons pas de connaissance, car nos jours sont une ombre sur la terre.
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
10 Ceux-là ne t’enseigneront-ils pas, ne te parleront-ils pas, et de leurs cœurs ne tireront-ils pas des paroles?
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11 Le papyrus s’élève-t-il où il n’y a pas de marais? Le roseau croît-il sans eau?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12 Encore dans sa verdeur, sans qu’on l’ait arraché, avant toute herbe il sèche.
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13 Tels sont les sentiers de tous ceux qui oublient Dieu; et l’attente de l’impie périra;
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
14 Son assurance sera retranchée, et sa confiance sera une toile d’araignée:
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15 Il s’appuiera sur sa maison, et elle ne tiendra pas; il s’y cramponnera, et elle ne restera pas debout.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
16 Il est verdoyant devant le soleil, et son rameau s’étend sur son jardin;
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17 Ses racines s’entrelacent dans un tas de rocaille, il voit la demeure des pierres;
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18 S’Il l’ôte de sa place, celle-ci le désavouera: Je ne t’ai pas vu!
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
19 Telles sont les délices de ses voies; et de la poussière, d’autres germeront.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20 Voici, Dieu ne méprisera pas l’homme parfait, et ne soutiendra pas les mains des méchants:
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
21 Tandis qu’il remplira ta bouche de rire et tes lèvres de chants de joie,
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22 Ceux qui te haïssent seront revêtus de honte, et la tente des méchants ne sera plus.
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
