Job 38

1 Et l’Éternel répondit à Job du milieu du tourbillon, et dit:

Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:

2 Qui est celui-ci qui obscurcit le conseil par des discours sans connaissance?

Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.

3 Ceins tes reins comme un homme, et je t’interrogerai et tu m’instruiras!

Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!

4 Où étais-tu quand j’ai fondé la terre? Déclare-le-moi, si tu as de l’intelligence.

Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

5 Qui lui a établi sa mesure, – si tu le sais? Ou qui a étendu le cordeau sur elle?

Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?

6 Sur quoi ses bases sont-elles assises, ou qui a placé sa pierre angulaire,

Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?

7 Quand les étoiles du matin chantaient ensemble, et que tous les fils de Dieu éclataient de joie?

der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

8 Et qui a renfermé la mer dans des portes, quand elle rompit [les bornes] et sortit de la matrice,

Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,

9 Quand je fis de la nuée son vêtement, et de l’obscurité ses langes;

der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,

10 Quand je lui découpai ses limites et lui mis des barres et des portes,

der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det

11 Et que je dis: Tu viendras jusqu’ici et tu n’iras pas plus loin, et ici s’arrêtera l’orgueil de tes flots?

og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?

12 As-tu, de ta vie, commandé au matin? As-tu montré à l’aube du jour sa place,

Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,

13 Pour qu’elle saisisse les bords de la terre, et que les méchants en soient secoués?

til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?

14 Elle se change comme l’argile d’un sceau, et [toutes choses] se présentent parées comme d’un vêtement;

saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

15 Et leur lumière est ôtée aux méchants, et le bras levé est cassé.

og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?

16 Es-tu allé aux sources de la mer, et t’es-tu promené dans les profondeurs de l’abîme?

Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?

17 Les portes de la mort se sont-elles découvertes à toi? Et as-tu vu les portes de l’ombre de la mort?

Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?

18 Ton regard a-t-il pénétré jusque dans les vastes espaces de la terre? Dis-le, si tu connais tout cela.

Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!

19 Où est le chemin vers le séjour de la lumière? et les ténèbres, où est leur place?

Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,

20 Pour que tu les prennes à leur limite, et que tu connaisses les sentiers de leur maison?

at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?

21 Tu le sais, car tu étais né alors, et le nombre de tes jours est grand!

Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!

22 Es-tu allé aux trésors de la neige, et as-tu vu les trésors de la grêle,

Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,

23 Que j’ai mis en réserve pour le temps de la détresse, pour le jour du combat et de la guerre?

hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.

24 Par quel chemin se distribue la lumière, et le vent d’orient se répand-il sur la terre?

Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?

25 Qui a découpé des canaux aux torrents de pluie, et un chemin à l’éclair des tonnerres,

Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,

26 Pour faire pleuvoir sur une terre où il n’y a personne, sur le désert où il n’y a pas d’hommes;

for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

27 Pour rassasier les lieux désolés et déserts, pour faire germer les pousses de l’herbe?

for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?

28 La pluie a-t-elle un père? ou qui engendre les gouttes de la rosée?

Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?

29 Du sein de qui sort la glace? et le frimas des cieux, qui l’enfante?

Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?

30 Devenues pierre, les eaux se cachent, et la surface de l’abîme se prend.

Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.

31 Peux-tu serrer les liens des Pléiades, ou détacher les cordes d’Orion?

Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?

32 Fais-tu sortir les signes du zodiaque en leurs saisons, et mènes-tu la grande Ourse avec ses filles?

Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

33 Connais-tu les lois des cieux, ou établis-tu leur empire sur la terre?

Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?

34 Peux-tu élever ta voix vers les nuages, en sorte que des torrents d’eau te couvrent?

Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

35 As-tu lancé la foudre, en sorte qu’elle soit allée et t’ait dit: Me voici?

Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?

36 Qui a mis la sagesse dans les reins, ou qui donna l’intelligence à l’esprit?

Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?

37 Qui a compté les nuages dans [sa] sagesse? et qui verse les outres des cieux,

Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,

38 Quand la poussière coule comme du métal en fusion et que les mottes se soudent entre elles?

idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?

39 Est-ce toi qui chasses la proie pour la lionne, et qui rassasies l’appétit des lionceaux,

Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

40 Quand ils sont couchés dans leurs tanières [et] se tiennent aux aguets dans leur fourré?

naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?

41 Qui prépare au corbeau sa pâture quand ses petits crient à Dieu [et] qu’ils errent sans nourriture?

Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?