Job 28
1 Oui, il y a pour l’argent [un endroit] d’où on le tire, et un lieu pour l’or qu’on affine;
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Le fer se tire de la poussière, et la pierre fondue donne le cuivre.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 [L’homme] met fin aux ténèbres et explore jusqu’à l’extrémité de tout, la pierre d’obscurité et de l’ombre de la mort.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 On creuse un puits loin de ceux qui séjournent [sur la terre]; oubliés du pied [de l’homme], ils sont suspendus, balancés loin des humains.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 La terre, … d’elle sort le pain; et au-dessous, elle est bouleversée comme par le feu.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Ses pierres sont le lieu du saphir, et la poussière d’or s’y trouve.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 C’est un sentier que l’oiseau de proie ne connaît pas, et que l’œil du vautour n’a pas aperçu;
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 La bête fauve ne l’a pas foulé, le lion ne l’a pas traversé.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 [L’homme] porte sa main sur le roc dur, il renverse les montagnes depuis la racine;
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Il creuse des canaux dans les rochers; et son œil voit tout ce qui est précieux;
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Il enserre les fleuves pour qu’ils ne suintent pas; et il produit à la lumière les choses cachées.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Mais la sagesse, où la trouvera-t-on? et où est le lieu de l’intelligence?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Aucun mortel n’en connaît le prix, et elle ne se trouve pas sur la terre des vivants.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 L’abîme dit: Elle n’est pas en moi; et la mer dit: Elle n’est pas chez moi.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Elle ne s’échange pas contre de l’or pur, et l’argent ne se pèse pas pour l’acheter.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 On ne la met pas dans la balance avec l’or d’Ophir, avec l’onyx précieux et le saphir.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 On ne peut lui comparer ni l’or ni le verre, ni l’échanger contre un vase d’or fin.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 [À côté d’elle] le corail et le cristal ne viennent pas dans la mémoire; et la possession de la sagesse vaut mieux que les perles.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 La topaze d’Éthiopie ne lui est pas comparée, on ne la met pas dans la balance avec l’or pur.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Mais la sagesse, d’où vient-elle? et où est le lieu de l’intelligence?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Elle est voilée aux yeux de tous les vivants, et elle est cachée aux oiseaux des cieux.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 La destruction et la mort disent: De nos oreilles nous en avons entendu la rumeur.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Dieu comprend son chemin, et lui, il connaît son lieu.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Car lui, voit jusqu’aux bouts de la terre: sa vue s’étend sous tous les cieux.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Quand il fixait au vent sa pesanteur, et qu’il établissait les eaux selon leur mesure;
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 Quand il faisait une loi pour la pluie, et un chemin pour le sillon de la foudre:
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 Alors il la vit et la manifesta; il l’établit, et il la sonda aussi;
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Et il dit à l’homme: Voici, la crainte du Seigneur, c’est là la sagesse, et se retirer du mal est l’intelligence.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
