Job 27
1 Et Job reprit son discours sentencieux et dit:
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 Dieu qui a écarté mon droit, le Tout-puissant qui met l’amertume dans mon âme, est vivant:
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 Tant que mon souffle est en moi et l’esprit de Dieu dans mes narines,
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 Mes lèvres ne diront pas d’iniquité, et ma langue ne prononcera pas de fausseté.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Loin de moi que je vous justifie! Jusqu’à ce que j’expire, je ne lâcherai pas ma perfection;
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Je tiendrai ferme ma justice et je n’en ferai pas abandon; mon cœur ne me reproche aucun de mes jours.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 Que mon ennemi soit comme le méchant, et celui qui s’élève contre moi comme l’inique!
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Car quelle est l’espérance de l’impie quand [Dieu le] retranche, quand Dieu retire son âme?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Dieu entendra-t-il son cri quand la détresse viendra sur lui?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Trouvera-t-il ses délices dans le Tout-puissant? Invoquera-t-il Dieu en tout temps?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Je vous enseignerai comment Dieu agit, je ne cacherai pas ce qui est par-devers le Tout-puissant.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Voici, vous-mêmes, vous l’avez tous vu: et pourquoi entretenez-vous ces vaines pensées?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 Voici quelle est, par-devers Dieu, la part de l’homme méchant et l’héritage que les violents reçoivent du Tout-puissant:
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Si ses fils se multiplient, c’est pour l’épée, et ses descendants ne sont pas rassasiés de pain.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Ceux qui restent après lui seront enterrés dans la mort, et ses veuves ne pleureront pas.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 S’il entasse l’argent comme la poussière et se prépare des vêtements comme de la boue,
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 Il se les prépare, mais le juste s’en vêtira; et l’argent, c’est l’innocent qui se le partagera.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Il a bâti sa maison comme la teigne, comme une cabane que fait celui qui garde [les vignes].
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Il se couche riche, et il ne le refera pas; il ouvre ses yeux, et il n’est plus.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Les frayeurs le surprennent comme des eaux; l’ouragan l’emporte de nuit;
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Le vent d’orient l’enlève, et il s’en va, et dans un tourbillon il l’emporte de son lieu.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 [Dieu] lance [ses dards] sur lui et ne l’épargne pas; il voudrait fuir loin de sa main.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 On battra des mains sur lui, et on le chassera de son lieu avec des sifflements.
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
