Job 13
1 Voici, tout cela, mon œil l’a vu, mon oreille l’a entendu et l’a compris.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Ce que vous connaissez, moi aussi je le connais; je ne vous suis pas inférieur.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Mais je parlerai au Tout-puissant, et mon plaisir sera de raisonner avec Dieu;
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 Mais pour vous, vous êtes des forgeurs de mensonges, des médecins de néant, vous tous!
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Oh! si seulement vous demeuriez dans le silence! et ce serait votre sagesse.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Écoutez donc mon plaidoyer, et prêtez attention aux arguments de mes lèvres.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Est-ce pour Dieu que vous direz des choses iniques? Et pour lui, direz-vous ce qui est faux?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Ferez-vous acception de sa personne? Plaiderez-vous pour Dieu?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Vous est-il agréable qu’il vous sonde? Vous moquerez-vous de lui comme on se moque d’un mortel?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Certainement il vous reprendra, si en secret vous faites acception de personnes.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Sa majesté ne vous troublera-t-elle pas? Et sa frayeur ne tombera-t-elle pas sur vous?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Vos discours sentencieux sont des proverbes de cendre, vos retranchements sont des défenses de boue.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Gardez le silence, laissez-moi, et moi je parlerai, quoi qu’il m’arrive.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Pourquoi prendrais-je ma chair entre mes dents, et mettrais-je ma vie dans ma main?
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Voici, qu’il me tue, j’espérerai en lui; seulement, je défendrai mes voies devant lui.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Ce sera même ma délivrance, qu’un impie n’entre pas devant sa face.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Écoutez, écoutez mon discours, et que ma déclaration [pénètre] dans vos oreilles!
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Voyez, j’exposerai [ma] juste cause: je sais que je serai justifié.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Qui est celui qui contestera avec moi? Car maintenant, si je me taisais, j’expirerais.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Seulement ne fais pas deux choses à mon égard; alors je ne me cacherai pas loin de ta face:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 Éloigne ta main de dessus moi, et que ta terreur ne me trouble pas.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Et appelle, et moi je répondrai, ou bien je parlerai, et toi, réponds-moi!
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Quel est le nombre de mes iniquités et de mes péchés? Fais-moi connaître ma transgression et mon péché!
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Pourquoi caches-tu ta face, et me tiens-tu pour ton ennemi?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Veux-tu épouvanter une feuille chassée [par le vent], et poursuivre du chaume sec?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 Car tu écris des choses amères contre moi, et tu me fais hériter des iniquités de ma jeunesse;
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 Et tu mets mes pieds dans les ceps, et tu observes tous mes sentiers; tu as tracé une ligne autour des plantes de mes pieds;
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 Et celui [que tu poursuis] dépérit comme une chose pourrie, comme un vêtement que la teigne a rongé.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
