< Genèse 13 >
1 Et Abram monta d’Égypte vers le midi, lui, et sa femme, et tout ce qui était à lui, et Lot avec lui.
Og Abram drog op af Ægypten, han og hans Hustru og alt det, han havde, og Lot med ham, mod Sønden.
2 Et Abram était très riche en troupeaux, en argent et en or.
Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.
3 Et il s’en alla, en ses traites, du midi jusqu’à Béthel, jusqu’au lieu où était sa tente au commencement, entre Béthel et Aï,
Og han drog paa sine Rejser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Telt var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
4 au lieu où était l’autel qu’il y avait fait auparavant; et Abram invoqua là le nom de l’Éternel.
til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der Herrens Navn.
5 Et Lot aussi, qui allait avec Abram, avait du menu et du gros bétail, et des tentes.
Men og Lot, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Telte.
6 Et le pays ne pouvait les porter pour qu’ils habitent ensemble; car leur bien était grand, et ils ne pouvaient habiter ensemble.
Og Landet kunde ikke bære dem, at de kunde bo hos hverandre; thi deres Ejendom var megen, saa de kunde ikke bo tilsammen.
7 Et il y eut querelle entre les bergers des troupeaux d’Abram et les bergers des troupeaux de Lot. Et le Cananéen et le Phérézien habitaient alors dans le pays.
Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Lots Fæhyrder; og der boede den Gang Kananiter og Feresiter i Landet.
8 Et Abram dit à Lot: Qu’il n’y ait point, je te prie, de contestation entre moi et toi, et entre mes bergers et tes bergers, car nous sommes frères.
Og Abram sagde til Lot: Kære, lad der ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere jo Brødre.
9 Tout le pays n’est-il pas devant toi? Sépare-toi, je te prie, d’avec moi. Si [tu prends] la gauche, j’irai à droite; et si [tu prends] la droite, j’irai à gauche.
Er ikke det ganske Land for dig? Kære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den højre, og dersom du vil til den højre, da vil jeg fare til den venstre.
10 Et Lot leva ses yeux et vit toute la plaine du Jourdain, qui était arrosée partout, avant que l’Éternel détruise Sodome et Gomorrhe, comme le jardin de l’Éternel, comme le pays d’Égypte, quand tu viens à Tsoar.
Og Lot opløftede sine Øjne, og saa den ganske Slette ved Jordanen, thi den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som Herrens Have, som Ægyptens Land, henimod Zoar.
11 Et Lot choisit pour lui toute la plaine du Jourdain; et Lot partit vers l’orient. Et ils se séparèrent l’un de l’autre:
Og Lot udvalgte sig hele Sletten ved Jordanen, og Lot drog Øster paa: den ene fra den anden.
12 Abram habita dans le pays de Canaan, et Lot habita dans les villes de la plaine, et dressa ses tentes jusqu’à Sodome.
Abram boede i Kanaans Land, og Lot boede i Stæderne paa Sletten og opslog Telte indtil Sodoma.
13 Or les hommes de Sodome étaient méchants, et grands pécheurs devant l’Éternel.
Og de Mænd i Sodoma vare onde, og de syndede saare mod Herren.
14 Et l’Éternel dit à Abram, après que Lot se fut séparé de lui: Lève tes yeux, et regarde, du lieu où tu es, vers le nord, et vers le midi, et vers l’orient, et vers l’occident;
Og Herren sagde til Abram, efter at Lot var skilt fra ham: Kære, opløft dine Øjne; og se fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.
15 car tout le pays que tu vois, je te le donnerai, et à ta semence, pour toujours;
Thi alt det Land, som du ser, det vil jeg give dig og dit Afkom evindeligen.
16 et je ferai que ta semence sera comme la poussière de la terre; en sorte que, si quelqu’un peut compter la poussière de la terre, ta semence aussi sera comptée.
Og jeg vil gøre dit Afkom som Støv paa Jorden; dersom nogen kan tælle Støvet paa Jorden, da skal ogsaa dit Afkom tælles.
17 Lève-toi, et promène-toi dans le pays en long et en large, car je te le donnerai.
Staa op, vandre igennem Landet, i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.
18 Et Abram leva ses tentes, et vint et habita auprès des chênes de Mamré, qui sont à Hébron; et il bâtit là un autel à l’Éternel.
Saa opslog Abram Telt og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.