< Ecclésiaste 10 >

1 Les mouches mortes font sentir mauvais, elles font fermenter l’huile du parfumeur; [ainsi fait] un peu de folie, [à l’égard de] celui qui est estimé pour sa sagesse et sa gloire.
Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
2 Le cœur du sage est à sa droite, et le cœur du sot, à sa gauche;
Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
3 et même, quand l’insensé marche dans le chemin, le sens lui manque, et il dit à chacun qu’il est un insensé.
Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
4 Si l’esprit du gouverneur s’élève contre toi, ne quitte pas ta place; car la douceur apaise de grands péchés.
Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
5 Il est un mal que j’ai vu sous le soleil, comme une erreur provenant du gouverneur:
Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
6 le manque de sens est placé dans de hautes dignités, et les riches sont assis dans une position basse.
Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
7 J’ai vu des serviteurs sur des chevaux, et des princes marchant sur la terre comme des serviteurs.
Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
8 Qui creuse une fosse y tombe; et qui renverse une clôture, un serpent le mord.
Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
9 Qui remue des pierres en sera meurtri; qui fend du bois se met en danger.
Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
10 Si le fer est émoussé, et que [celui qui l’emploie] n’en aiguise pas le tranchant, il aura des efforts à faire; mais la sagesse est profitable pour amener le succès.
Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
11 Si le serpent mord parce qu’il n’y a pas de charme, celui qui a une langue ne vaut pas mieux.
Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
12 Les paroles de la bouche du sage sont pleines de grâce, mais les lèvres d’un sot l’engloutissent.
Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
13 Le commencement des paroles de sa bouche est folie, et la fin de son discours est un mauvais égarement.
Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
14 Et l’insensé multiplie les paroles: l’homme ne sait pas ce qui arrivera; et ce qui sera après lui, qui le lui déclarera?
Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
15 Le travail des sots les lasse, parce qu’ils ne savent pas aller à la ville.
Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
16 Malheur à toi, terre qui as pour roi un jeune garçon, et dont les princes mangent dès le matin!
Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
17 Bienheureuse toi, terre qui as pour roi le fils des nobles, et dont les princes mangent au temps convenable, pour [réparer] leurs forces, et non pour le [plaisir de] boire!
Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
18 À cause de la paresse, la charpente s’affaisse; et à cause des mains lâches, la maison a des gouttières.
Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
19 On fait un repas pour s’égayer, et le vin rend la vie joyeuse; mais l’argent répond à tout.
Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
20 Ne maudis pas le roi, même dans ta pensée, et ne maudis pas le riche dans la chambre où tu couches, car l’oiseau des cieux en emporterait la voix, et ce qui a des ailes en divulguerait les paroles.
Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.

< Ecclésiaste 10 >