Psaumes 88
1 Cantiques. Psaume des fils de Coré. Au maître de chant. À chanter sur le ton plaintif. Cantique d’Héman l’Ezrahite. Yahweh, Dieu de mon salut, quand je crie la nuit devant toi,
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 que ma prière arrive en ta présence, prête l’oreille à mes supplications!
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 On me compte parmi ceux qui descendent dans la fosse, je suis comme un homme à bout de forces.
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 je suis comme délaissé parmi les morts, pareil aux cadavres étendus dans le sépulcre, dont tu n’as plus le souvenir, et qui sont soustraits à ta main.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Tu m’as jeté au fond de la fosse, dans les ténèbres, dans les abîmes.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Sur moi s’appesantit ta fureur, tu m’accables de tous tes flots. — Séla.
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Tu as éloigné de moi mes amis, tu m’as rendu pour eux un objet d’horreur; je suis emprisonné sans pouvoir sortir;
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 mes yeux se consument dans la souffrance. Je t’invoque tout le jour, Yahweh, j’étends les mains vers toi.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Feras-tu un miracle pour les morts; ou bien les ombres se lèveront-elles pour te louer? — Séla.
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Publie-t-on ta bonté dans le sépulcre, ta fidélité dans l’abîme?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Tes prodiges sont-ils connus dans la région des ténèbres et ta justice dans la terre de l’oubli?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 Et moi, Yahweh, je crie vers toi, ma prière va au-devant de toi dès le matin.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 Pourquoi, Yahweh, repousses-tu mon âme, me caches-tu ta face?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 Je suis malheureux et moribond depuis ma jeunesse; sous le poids de tes terreurs, je ne sais que devenir.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Tes fureurs passent sur moi, tes épouvantes m’accablent.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 Comme des eaux débordées elles m’environnent tout le jour; elles m’assiègent toutes ensemble.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Tu as éloigné de moi mes amis et mes proches; mes compagnons, ce sont les ténèbres de la tombe.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
