Psaumes 57
1 Au maître de chant. " Ne détruis pas. " Hymne de David, lorsque, poursuivi par Saül, il se réfugia dans la caverne. Aie pitié de moi, ô Dieu, aie pitié de moi, car en toi mon âme cherche un refuge; je m'abriterai à l'ombre de tes ailes, jusqu'à ce que la calamité soit passée.
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
2 Je crie vers le Dieu Très-Haut, le Dieu qui fait tout pour moi.
Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vingers Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over.
3 Il m'enverra du ciel le salut: — mon persécuteur m'accable d'outrages! — Séla. Dieu enverra sa bonté et sa vérité.
Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud, som udfører min Sag.
4 Je couche au milieu des lions, des hommes qui vomissent la flamme, qui ont pour dents la lance et les flèches, et dont la langue est un glaive tranchant.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig; den, som vilde opsluge mig, haaner. (Sela) Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
5 Elève-toi au-dessus des cieux, ô Dieu, que ta gloire brille par toute la terre!
Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild, Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Ils avaient tendu un piège devant mes pas, déjà mon âme se courbait; ils avaient creusé une fosse devant moi: ils y sont tombés! — Séla.
Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden!
7 Mon cœur est affermi, ô Dieu, mon cœur est affermi; je chanterai et ferai retentir de joyeux instruments.
De stillede Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøjede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt selv midt i den. (Sela)
8 Eveille-toi, ma gloire! Eveillez-vous, ma lyre et ma harpe! Que j'éveille l'aurore!
Gud! mit Hjerte er trøstigt, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lege paa Harpe.
9 Je te louerai parmi les peuples, Seigneur, je te chanterai parmi les nations.
Vaagn op, min Ære! vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
10 Car ta fidélité atteint jusqu'aux cieux, et ta vérité jusqu'aux nues.
Herre! jeg vil takke dig iblandt Folkene; jeg vil lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
11 Elève-toi au-dessus des cieux, ô Dieu, que ta gloire brille sur toute la terre!
Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene og din Sandhed indtil Skyerne. Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden.
