Psaumes 40

1 Du maître de chant. De David. Psaume. J’ai mis en Yahweh toute mon espérance: il s’est incliné vers moi, il a écouté mes cris.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Il m’a retiré de la fosse de perdition, de la fange du bourbier; il a dressé mes pieds sur le rocher, il a affermi mes pas.

Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.

3 Il a mis dans ma bouche un cantique nouveau, une louange à notre Dieu; beaucoup le voient, et ils révèrent Yahweh, ils se confient en lui.

Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

4 Heureux l’homme qui a mis en Yahweh sa confiance, et qui ne se tourne pas vers les orgueilleux, et vers ceux que le mensonge égare!

Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.

5 Tu as multiplié, Yahweh, mon Dieu, tes merveilles et tes desseins en notre faveur: nul n’est comparable à toi. Je voudrais les publier et les proclamer; ils surpassent tout récit.

Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

6 Tu ne désires ni sacrifice ni oblation, tu m’as percé les oreilles; tu ne demandes ni holocauste ni victime expiatoire.

Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

7 Alors j’ai dit: « Voici que je viens, avec le rouleau du livre écrit pour moi.

Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.

8 Je veux faire ta volonté, ô mon Dieu, et ta loi est au fond de mon cœur. »

Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

9 J’annoncerai la justice dans une grande assemblée; je ne fermerai pas mes lèvres, Yahweh, tu le sais.

Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.

10 Je ne tiendrai pas ta justice cachée dans mon cœur; je publierai ta fidélité et ton salut, je ne tairai pas ta bonté et ta vérité à la grande assemblée.

Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.

11 Toi, Yahweh, ne me ferme pas tes miséricordes; que ta bonté et ta vérité me gardent toujours!

Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

12 Car des maux sans nombre m’environnent; mes iniquités m’ont saisi, et je ne puis voir; elles sont plus nombreuses que les cheveux de ma tête, et mon cœur m’abandonne.

Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.

13 Qu’il te plaise, Yahweh, de me délivrer! Yahweh, hâte-toi de me secourir!

Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.

14 Qu’ils soient confus et honteux tous ensemble, ceux qui cherchent mon âme pour la perdre! Qu’ils reculent et rougissent, ceux qui désirent ma ruine!

Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

15 Qu’ils soient dans la stupeur à cause de leur honte, ceux qui me disent: « Ah! ah! »

Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.

16 Qu’ils soient dans l’allégresse et se réjouissent en toi, tous ceux qui te cherchent! Qu’ils disent sans cesse: « Gloire à Yahweh, » ceux qui aiment ton salut!

Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!

17 Moi, je suis pauvre et indigent, mais le Seigneur prendra soin de moi. Tu es mon aide et mon libérateur: mon Dieu, ne tarde pas!

Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.