Psaumes 22
1 Au maître de chant. Sur " Biche de l'aurore ". Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m'as-tu abandonné? Je gémis, et le salut reste loin de moi!
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Mon Dieu, je crie pendant le jour, et tu ne réponds pas; la nuit, et je n'ai point de repos.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Pourtant tu es saint, tu habites parmi les hymnes d'Israël.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 En toi se sont confiés nos pères; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n'ont pas été confus.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Et moi, je suis un ver, et non un homme, l'opprobre des hommes et le rebut du peuple.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent les lèvres, ils branlent la tête:
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 " Qu'il s'abandonne à Yahweh! Qu'il le sauve, qu'il le délivre, puisqu'il l'aime! "
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Oui, c'est toi qui m'as tiré du sein maternel, qui m'as donné confiance sur les mamelles de ma mère.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 Dès ma naissance, je t'ai été abandonné; depuis le sein de ma mère, c'est toi qui es mon Dieu.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Ne t'éloigne pas de moi, car l'angoisse est proche, car personne ne vient à mon secours.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Autour de moi sont de nombreux taureaux, les forts de Basan m'environnent.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Ils ouvrent contre moi leur gueule, comme un lion qui déchire et rugit.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Je suis comme de l'eau qui s'écoule, et tous mes os sont disjoints; mon cœur est comme de la cire, il se fond dans mes entrailles.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Ma force s'est desséchée comme un tesson d'argile, et ma langue s'attache à mon palais; tu me couches dans la poussière de la mort.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Car des chiens m'environnent, une troupe de scélérats rôdent autour de moi; ils ont percé mes pieds et mes mains,
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 je pourrais compter tous mes os. Eux, ils m'observent, ils me contemplent;
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 ils se partagent mes vêtements, ils tirent au sort ma tunique.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Et toi, Yahweh, ne t'éloigne pas! Toi qui es ma force, viens en hâte à mon secours!
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Délivre mon âme de l'épée, ma vie du pouvoir du chien!
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Sauve-moi de la gueule du lion, tire-moi des cornes du buffle!
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Alors j'annoncerai ton nom à mes frères, au milieu de l'assemblée je te louerai:
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 " Vous qui craignez Yahweh, louez-le! Vous tous, postérité de Jacob, glorifiez-le! Révérez-le, vous tous, postérité d'Israël!
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Car il n'a pas méprisé, il n'a pas rejeté la souffrance de l'affligé, il n'a pas caché sa face devant lui, et quand l'affligé a crié vers lui, il a entendu. "
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Grâce à toi, mon hymne retentira dans la grande assemblée, j'acquitterai mes vœux en présence de ceux qui te craignent.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Les affligés mangeront et se rassasieront; ceux qui cherchent Yahweh le loueront. Que votre cœur revive à jamais!
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Toutes les extrémités de la terre se souviendront et se tourneront vers Yahweh, et toutes les familles des nations se prosterneront devant sa face.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 Car à Yahweh appartient l'empire, il domine sur les nations.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Les puissants de la terre mangeront et se prosterneront; devant lui s'inclineront tous ceux qui descendent à la poussière, ceux qui ne peuvent prolonger leur vie.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 La postérité le servira; on parlera du Seigneur à la génération future.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 Ils viendront et ils annonceront sa justice, au peuple qui naîtra, ils diront ce qu'il a fait.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
