Psaumes 18
1 Au maître de chant. Psaume du serviteur de Yahweh, de David, qui adressa à Yahweh les paroles de ce cantique, au jour où Yahweh l'eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül. Il dit: Je t'aime, Yahweh, ma force!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Yahweh mon rocher, ma forteresse, mon libérateur, mon Dieu, mon roc où je trouve un asile, mon bouclier, la corne de mon salut, ma citadelle!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 J'invoquai celui qui est digne de louange, Yahweh, et je fus délivré de mes ennemis.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Les liens de la mort m'environnaient, les torrents de Bélial m'épouvantaient,
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Dans ma détresse, j'invoquai Yahweh, et je criai vers mon Dieu; de son temple il entendit ma voix, et mon cri devant lui parvint à ses oreilles.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 La terre fut ébranlée et trembla, les fondements des montagnes s'agitèrent, et ils furent ébranlés, parce qu'il était courroucé;
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 une fumée montait de ses narines, et un feu dévorant sortait de sa bouche; il en jaillissait des charbons embrasés.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 il abaissa les cieux, et descendit; une sombre nuée était sous ses pieds.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Il monta sur un Chérubin, et il volait; il planait sur les ailes du vent.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Il fit des ténèbres sa retraite, sa tente autour de lui c'étaient des eaux obscures et de sombres nuages.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 De l'éclat qui le précédait s'élancèrent ses nuées, portant la grêle et les charbons ardents.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Yahweh tonna dans les cieux, le Très-Haut fit retentir sa voix: grêle et charbons ardents!
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Il lança ses flèches et les dispersa; il multiplia ses foudres et il les confondit.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Alors le lit des eaux apparut, les fondements de la terre furent mis à nu, à ta menace, Yahweh, au souffle du vent de tes narines.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Il étendit sa main d'en haut et me saisit, il me retira des grandes eaux.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Il me délivra de mon ennemi puissant, de ceux qui me haïssaient, alors qu'ils étaient plus forts que moi.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ils m'avaient surpris au jour de mon malheur; mais Yahweh fut mon appui.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Il m'a mis au large, il m'a sauvé, parce qu'il s'est complu en moi.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Yahweh m'a récompensé selon ma justice, il m'a rendu selon la pureté de mes mains.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Car j'ai gardé les voies de Yahweh, et je n'ai pas péché, pour m'éloigner de mon Dieu.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Tous ses jugements étaient devant moi, et je n'ai point rejeté loin de moi ses lois.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 J'étais sans reproche envers lui, et je me tenais en garde contre mon iniquité.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Yahweh m'a rendu selon ma justice, selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Avec celui qui est bon tu te montres bon, avec l'homme droit tu te montres droit;
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 avec celui qui est pur tu te montres pur, et avec le fourbe tu agis perfidement.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Car tu sauves le peuple humilié, et tu abaisses les regards hautains.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Oui, tu fais briller mon flambeau; Yahweh, mon Dieu, éclaire mes ténèbres.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Avec toi je me précipite sur les bataillons armés; avec mon Dieu je franchis les murailles.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Dieu!... Ses voies sont parfaites; la parole de Yahweh est éprouvée, il est un bouclier pour tous ceux qui se confient en lui.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Car qui est Dieu, si ce n'est Yahweh, et qui est un rocher, si ce n'est notre Dieu?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Le Dieu qui me ceint de force, qui rend ma voie parfaite;
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 qui rend mes pieds semblables à ceux des biches, et me fait tenir debout sur mes hauteurs;
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 qui forme mes mains au combat, et mes bras tendent l'arc d'airain.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Tu m'as donné le bouclier de ton salut, et ta droite me soutient, et ta douceur me fait grandir.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Tu élargis mon pas au-dessous de moi, et mes pieds ne chancellent point.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Je poursuis mes ennemis et je les atteins; je ne reviens pas sans les avoir anéantis.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Je les brise, et ils ne se relèvent pas; Ils tombent sous mes pieds.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Tu me ceins de force pour le combat, tu fais plier sous moi mes adversaires.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Mes ennemis!... tu leur fais tourner le dos devant moi, et j'extermine ceux qui me haïssent.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Ils crient, et personne pour les sauver! Ils crient vers Yahweh, et il ne leur répond pas!
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Je les broie comme la poussière livrée au vent, je les balaie comme la boue des rues.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Tu me délivres des révoltes du peuple, tu me mets à la tête des nations; Des peuples que je ne connaissais pas me sont asservis.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Dès qu'ils ont entendu, ils m'obéissent; les fils de l'étranger me flattent.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Les fils de l'étranger sont défaillants, ils sortent tremblants de leurs forteresses.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Vive Yahweh et béni soit mon rocher! Que le Dieu de mon salut soit exalté;
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Dieu qui m'accorde des vengeances, qui me soumet les peuples,
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 qui me délivre de mes ennemis! Oui, tu m'élèves au-dessus de mes adversaires, tu me sauves de l'homme de violence.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 C'est pourquoi je te louerai parmi les nations, ô Yahweh; je chanterai à la gloire de ton nom:
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Il accorde de glorieuses délivrances à son roi, il fait miséricorde à son oint, à David et à sa postérité pour toujours.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
