< Psaumes 147 >

1 Alleluia — Louez Yahweh, car il est bon de célébrer notre Dieu, car il est doux, il est bienséant de le louer.
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
2 Yahweh rebâtit Jérusalem, il rassemble les dispersés d’Israël.
Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 Il guérit ceux qui ont le cœur brisé, et il panse leurs blessures.
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;
4 Il compte le nombre des étoiles, il les appelle toutes par leur nom.
han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
5 Notre Seigneur est grand, et sa force est infinie, et son intelligence n’a pas de limites.
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;
6 Yahweh vient en aide aux humbles, il abaisse les méchants jusqu’à terre.
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 Chantez à Yahweh un cantique d’actions de grâces; célébrez notre Dieu sur la harpe!
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!
8 Il couvre les cieux de nuages, et prépare la pluie pour la terre; il fait croître l’herbe sur les montagnes.
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 Il donne la nourriture au bétail, aux petits du corbeau qui crient vers lui.
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 Ce n’est pas dans la vigueur du cheval qu’il se complaît, ni dans les jambes de l’homme qu’il met son plaisir;
hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 Yahweh met son plaisir en ceux qui le craignent, en ceux qui espèrent en sa bonté.
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.
12 Jérusalem, célèbre Yahweh; Sion, loue ton Dieu.
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 Car il affermit les verrous de tes portes, il bénit tes fils au milieu de toi;
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 il assure la paix à tes frontières, il te rassasie de la fleur du froment.
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 Il envoie ses ordres à la terre; sa parole court avec vitesse.
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 Il fait tomber la neige comme de la laine, il répand le givre comme de la cendre.
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 Il jette ses glaçons par morceaux: qui peut tenir devant ses frimas?
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 Il envoie sa parole, et il les fond; il fait souffler son vent, et les eaux coulent.
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.
19 C’est lui qui a révélé sa parole à Jacob, ses lois et ses ordonnances à Israël.
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 Il n’a pas fait de même pour toutes les autres nations; elles ne connaissent pas ses ordonnances. Alleluia!
Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!

< Psaumes 147 >