Psaumes 147

1 Alleluia — Louez Yahweh, car il est bon de célébrer notre Dieu, car il est doux, il est bienséant de le louer.

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Yahweh rebâtit Jérusalem, il rassemble les dispersés d’Israël.

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Il guérit ceux qui ont le cœur brisé, et il panse leurs blessures.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Il compte le nombre des étoiles, il les appelle toutes par leur nom.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Notre Seigneur est grand, et sa force est infinie, et son intelligence n’a pas de limites.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 Yahweh vient en aide aux humbles, il abaisse les méchants jusqu’à terre.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Chantez à Yahweh un cantique d’actions de grâces; célébrez notre Dieu sur la harpe!

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Il couvre les cieux de nuages, et prépare la pluie pour la terre; il fait croître l’herbe sur les montagnes.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Il donne la nourriture au bétail, aux petits du corbeau qui crient vers lui.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Ce n’est pas dans la vigueur du cheval qu’il se complaît, ni dans les jambes de l’homme qu’il met son plaisir;

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 Yahweh met son plaisir en ceux qui le craignent, en ceux qui espèrent en sa bonté.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Jérusalem, célèbre Yahweh; Sion, loue ton Dieu.

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 Car il affermit les verrous de tes portes, il bénit tes fils au milieu de toi;

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 il assure la paix à tes frontières, il te rassasie de la fleur du froment.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Il envoie ses ordres à la terre; sa parole court avec vitesse.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Il fait tomber la neige comme de la laine, il répand le givre comme de la cendre.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Il jette ses glaçons par morceaux: qui peut tenir devant ses frimas?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Il envoie sa parole, et il les fond; il fait souffler son vent, et les eaux coulent.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 C’est lui qui a révélé sa parole à Jacob, ses lois et ses ordonnances à Israël.

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Il n’a pas fait de même pour toutes les autres nations; elles ne connaissent pas ses ordonnances. Alleluia!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!