Psaumes 109
1 Au maître de chant. Psaume de David. Dieu de ma louange, ne garde pas le silence!
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Car la bouche du méchant, la bouche du perfide, s'ouvre contre moi. Ils parlent contre moi avec une langue de mensonge,
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 ils m'assiègent de paroles haineuses, et ils me font la guerre sans motif.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 En retour de mon affection, ils me combattent, et moi, je ne fais que prier.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Ils me rendent le mal pour le bien, et la haine pour l'amour.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Mets-le au pouvoir d'un méchant, et que l'accusateur se tienne à sa droite!
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Quand on le jugera, qu'il sorte coupable, et que sa prière soit réputée péché!
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Que ses jours soient abrégés, et qu'un autre prenne sa charge!
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Que ses enfants deviennent orphelins, que son épouse soit veuve!
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Que ses enfants soient vagabonds et mendiants, cherchant leur pain loin de leurs maisons en ruines!
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Que le créancier s'empare de tout ce qui est à lui, et que les étrangers pillent ce qu'il a gagné par son travail!
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 Qu'il n'ait personne qui lui garde son affection, que nul n'ait pitié de ses orphelins!
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Que ses descendants soient voués à la ruine, et que leur nom soit effacé à la seconde génération!
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Que l'iniquité de ses pères reste en souvenir devant Yahweh, et que la faute de leur mère ne soit point effacée!
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 Qu'elles soient toujours devant Yahweh, et qu'il retranche de la terre leur mémoire!
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Parce qu'il ne s'est pas souvenu d'exercer la miséricorde, parce qu'il a persécuté le malheureux et l'indigent, et l'homme au cœur brisé pour le faire mourir.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Il aimait la malédiction: elle tombe sur lui; il dédaignait la bénédiction: elle s'éloigne de lui.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Il s'est revêtu de la malédiction comme d'un vêtement; comme l'eau elle entre au-dedans de lui, et comme l'huile elle pénètre dans ses os.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Qu'elle soit pour lui le vêtement qui l'enveloppe, la ceinture qui ne cesse de l'entourer!
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Tel soit, de la part de Yahweh le salaire de mes adversaires, et de ceux qui parlent méchamment contre moi.
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Et toi, Seigneur Yahweh, prends ma défense à cause de ton nom; dans ta grande bonté, délivre-moi.
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Car je suis malheureux et indigent, et mon cœur est blessé au-dedans de moi.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Je m'en vais comme l'ombre à son déclin, je suis emporté comme la sauterelle.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 A force de jeûne mes genoux chancellent, et mon corps est épuisé de maigreur.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Je suis pour eux un objet d'opprobre; ils me regardent et branlent de la tête.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Secours-moi, Yahweh, mon Dieu! Sauve-moi dans ta bonté!
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Qu'ils sachent que c'est ta main, que c'est toi, Yahweh, qui l'a fait!
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Eux, ils maudissent; mais toi, tu béniras; ils se lèvent, mais ils seront confondus, et ton serviteur sera dans la joie.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Mes adversaires seront revêtus d'ignominie, ils seront enveloppés de leur honte comme d'un manteau.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Mes lèvres loueront hautement Yahweh; je le célébrerai au milieu de la multitude;
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 car il se tient à la droite du pauvre, pour le sauver de ceux qui le condamnent.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
