Psaumes 106

1 Alleluia! Célébrez Yahweh, car il est bon, car sa miséricorde est éternelle.

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 Qui dira les hauts faits de Yahweh! Qui publiera toute sa gloire?

Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

3 Heureux ceux qui observent la loi, qui accomplissent la justice en tout temps!

Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

4 Souviens-toi de moi, Yahweh, dans ta bonté pour ton peuple, visite-moi avec ton secours,

Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

5 afin que je voie le bonheur de tes élus, que je me réjouisse de la joie de ton peuple, et que je me glorifie avec ton héritage.

at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

6 Nous avons péché comme nos pères, nous avons commis l’iniquité, nous avons fait le mal.

Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

7 Nos pères en Égypte n’eurent pas d’égard à tes prodiges, ils ne se souvinrent pas de la multitude de tes grâces, ils se sont révoltés à la mer, à la mer Rouge.

Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

8 Il les sauva pourtant à cause de son nom, pour faire éclater sa puissance.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

9 Il menaça la mer Rouge, et elle se dessécha; et il les fit marcher à travers l’abîme comme dans un désert.

Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

10 Il les sauva de la main de celui qui les haïssait, il les délivra de la main de l’oppresseur.

Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

11 Les flots couvrirent leurs adversaires, pas un seul n’échappa.

Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

12 Ils crurent alors à ses paroles, ils chantèrent ses louanges.

Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

13 Mais ils oublièrent bientôt ses œuvres, ils n’attendirent pas qu’il exécutât ses desseins.

Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

14 Ils furent pris de convoitise dans le désert, et ils tentèrent Dieu dans la solitude.

Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

15 Il leur accorda ce qu’ils demandaient, mais il les frappa de consomption.

Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

16 Puis ils furent jaloux de Moïse dans le camp, et d’Aaron, le saint de Yahweh.

Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

17 La terre s’ouvrit et engloutit Dathan, et elle se referma sur la troupe d’Abiron;

Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

18 Le feu dévora leur troupe, la flamme consuma les méchants.

Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

19 Ils firent un veau au mont Horeb, ils se prosternèrent devant une image de métal fondu;

De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

20 Ils échangèrent leur gloire contre la figure d’un bœuf qui mange l’herbe.

Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

21 Ils oublièrent Dieu, leur sauveur, qui avait fait de grandes choses en Égypte,

De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

22 des miracles dans le pays de Cham, des prodiges à la mer Rouge.

underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

23 Il parlait de les exterminer, si Moïse, son élu, ne se fût tenu sur la brèche devant lui, pour empêcher sa colère de les détruire.

Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

24 Ils dédaignèrent la terre de délices, ils ne crurent pas à la parole de Yahweh;

De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

25 ils murmurèrent dans leurs tentes, et n’obéirent pas à sa voix.

Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

26 Alors il leva la main contre eux, jurant de les faire périr dans le désert,

Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

27 de faire périr leur race parmi les nations, et de les disperser en d’autres contrées.

og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

28 Ils s’attachèrent à Béelphégor et mangèrent des victimes offertes aux morts.

Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

29 Ils irritèrent Yahweh par leurs actions, et un fléau fit irruption parmi eux.

Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

30 Phinées se leva et donna satisfaction, et le fléau fut arrêté.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

31 Cette action fut imputée à justice, d’âge en âge, à jamais.

Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

32 Ils irritèrent Yahweh aux eaux de Mériba, et Moïse eut à souffrir à cause d’eux;

De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

33 car ils aigrirent son esprit, et il prononça des paroles inconsidérées.

Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

34 Ils n’exterminèrent point les peuples que Yahweh leur avait ordonné de détruire.

De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

35 Ils se mêlèrent aux nations, et ils apprirent leurs œuvres.

Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

36 Ils servirent leurs idoles, qui furent pour eux un piège.

Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

37 Ils immolèrent leurs fils et leurs filles aux démons.

Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

38 Ils versèrent le sang innocent, le sang de leurs fils et de leurs filles, qu’ils sacrifiaient aux idoles de Chanaan; et le pays fut profané par des meurtres.

Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

39 Ils se souillèrent par leurs œuvres, ils se prostituèrent par leurs actions.

Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

40 La colère de Yahweh s’alluma contre son peuple, et il prit en horreur son héritage.

Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

41 Il les livra entre les mains des nations, ceux qui les haïssaient dominèrent sur eux.

Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

42 Leurs ennemis les opprimèrent, et ils furent humiliés sous leur main.

Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

43 Bien des fois il les délivra, mais ils furent rebelles dans leurs desseins, et se perdirent par leurs iniquités.

Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

44 Néanmoins, il regarda leur détresse, lorsqu’il entendit leurs supplications.

Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

45 Il se souvint en leur faveur de son alliance, il eut pitié d’eux selon sa grande bonté,

Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

46 et il en fit l’objet de ses miséricordes, devant tous ceux qui les tenaient captifs.

Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

47 Sauve-nous Yahweh, notre Dieu, et rassemble-nous du milieu des nations, afin que nous célébrions ton saint nom, et que nous mettions notre gloire à te louer.

Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

48 Béni soit Yahweh, Dieu d’Israël, d’éternité en éternité! Et que tout le peuple dise: Amen! Alleluia! Psaumes Livres

Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!