< Psaumes 105 >
1 Célébrez Yahweh, invoquez son nom, faites connaître parmi les nations ses grandes œuvres.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Chantez-le, célébrez-le! Proclamez toutes ses merveilles.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Glorifiez-vous de son saint nom; joyeux soit le cœur de ceux qui cherchent Yahweh!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Cherchez Yahweh et sa force, ne cessez pas de chercher sa face.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Souvenez-vous des merveilles qu'il a opérées, de ses prodiges et des jugements sortis de sa bouche,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 race d'Abraham, son serviteur, enfants de Jacob, ses élus.
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Lui, Yahweh, est notre Dieu; ses jugements atteignent toute la terre.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Il se souvient éternellement de son alliance, de la parole qu'il a affirmée pour mille générations,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 de l'alliance qu'il a contractée avec Abraham, et du serment qu'il a fait à Isaac.
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 Il l'a érigé pour Jacob en loi, pour Israël en alliance éternelle,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 disant: " Je te donnerai le pays de Chanaan comme la part de ton héritage. "
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Comme ils étaient alors en petit nombre, peu nombreux et étrangers dans le pays,
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 qu'ils allaient d'une nation à l'autre, et d'un royaume vers un autre peuple,
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 il ne permit à personne de les opprimer, et il châtia les rois à cause d'eux:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 " Ne touchez pas à mes oints, et ne faites pas de mal à mes prophètes! "
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Il appela la famine sur le pays, il les priva du pain qui les soutenait.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Il envoya devant eux un homme: Joseph fut vendu comme esclave.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 On serra ses pieds dans des liens, on le jeta dans les fers,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 jusqu'au jour où s'accomplit sa prédiction, et où la parole de Dieu le justifia.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Le roi envoya ôter ses liens, le souverain des peuples le mit en liberté.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Il l'établit seigneur sur sa maison, et gouverneur de tous ses domaines,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 afin de lier les princes, selon son gré, et pour enseigner la sagesse à ses anciens.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Alors Israël vint en Egypte, et Jacob séjourna dans le pays de Cham.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Dieu accrut grandement son peuple, et le rendit plus puissant que ses oppresseurs.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Il changea leur cœur, au point qu'ils haïrent son peuple, et usèrent de perfidie envers ses serviteurs.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Il envoya Moïse, son serviteur, et Aaron qu'il avait choisi.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Ils accomplirent ses prodiges parmi eux, ils firent des miracles dans le pays de Cham.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Il envoya des ténèbres et il fit la nuit, et ils ne furent pas rebelles à sa parole.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Il changea leurs eaux en sang, et fit périr leurs poissons.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Leur pays fourmilla de grenouilles, jusque dans les chambres de leurs rois.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Il dit, et vint une nuée d'insectes, des moucherons sur tout leur territoire.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Il leur donna pour pluie de la grêle, des flammes de feu dans leur pays.
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 Il frappa leurs vignes et leurs figuiers, et brisa les arbres de leur contrée.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Il dit, et arriva la sauterelle, des sauterelles sans nombre;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 elle dévorèrent toute l'herbe de leur pays, elles dévorèrent les produits de leurs champs.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Il frappa tous les premiers-nés de leurs pays, les prémices de toute leur vigueur.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Il fit sortir son peuple avec de l'argent et de l'or, et nul dans ses tribus ne chancela.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Les Egyptiens se réjouirent de leur départ, car la crainte d'Israël les avait saisis.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Il étendit la nuée pour les couvrir, et le feu pour les éclairer la nuit.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 A leur demande, il fit venir des cailles, et il les rassasia du pain du ciel.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Il ouvrit le rocher, et des eaux jaillirent; elles coulèrent comme un fleuve dans le désert.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Car il se souvint de sa parole sainte, d'Abraham, son serviteur.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 Il fit sortir son peuple dans l'allégresse, ses élus au milieu des cris de joie.
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 Il leur donna les terres des nations, et ils possédèrent le fruit du travail des peuples,
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 à la condition de garder ses préceptes, et d'observer ses lois. Alleluia!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!