Proverbes 8
1 La sagesse ne crie-t-elle pas, l'intelligence n'élève-t-elle pas sa voix?
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 C'est au sommet des hauteurs, sur la route, à la jonction des chemins, qu'elle se place;
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 près des portes, aux abords de la ville, à l'entrée des portes, elle fait entendre sa voix:
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 « Hommes, c'est à vous que je crie, et ma voix s'adresse aux enfants des hommes.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Simples, apprenez la prudence; insensés, apprenez l'intelligence.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Ecoutez, car j'ai à dire des choses magnifiques, et mes lèvres s'ouvrent pour enseigner ce qui est droit.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 « Car ma bouche proclame la vérité, et mes lèvres ont l'iniquité en horreur.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Toutes les paroles de ma bouche sont justes; il n'y a en elles rien de faux ni de tortueux.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Toutes sont justes pour celui qui est intelligent, et droites pour ceux qui ont trouvé la science.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Recevez mon instruction plutôt que l'argent, et la science plutôt que l'or pur.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Car la sagesse vaut mieux que les perles, et les objets les plus précieux ne l'égalent pas.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 « Moi, la sagesse, j'habite avec la prudence, et je possède la science de la réflexion.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 La crainte de Yahweh, c'est la haine du mal; l'arrogance et l'orgueil, la voie du mal et la bouche perverse, voilà ce que je hais.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Le conseil et le succès m'appartiennent; je suis l'intelligence, la force est à moi.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Par moi les rois règnent, et les princes ordonnent ce qui est juste.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Par moi gouvernent les chefs, et les grands, — tous les juges de la terre.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 J'aime ceux qui m'aiment, et ceux qui me cherchent avec empressement me trouvent.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Avec moi sont les richesses et la gloire, les biens durables et la justice.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Mon fruit vaut mieux que l'or, que l'or pur, et ce qui vient de moi mieux que l'argent éprouvé.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Je marche dans le chemin de la justice, au milieu des sentiers du jugement,
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 pour donner des biens à ceux qui m'aiment, et combler leurs trésors.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 « Yahweh m'a possédée au commencement de ses voies, avant ses œuvres les plus anciennes.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 J'ai été fondée dès l'éternité, dès le commencement, avant les origines de la terre.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Il n'y avait point d'abîmes quand je fus enfantée, point de sources chargées d'eaux.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Avant que les montagnes fussent affermies, avant les collines, j'étais enfantée,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 lorsqu'il n'avait encore fait ni la terre, ni les plaines, ni les premiers éléments de la poussière du globe.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Lorsqu'il disposa les cieux, j'étais là, lorsqu'il traça un cercle à la surface de l'abîme,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 lorsqu'il affermit les nuages en haut, et qu'il dompta les sources de l'abîme,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 lorsqu'il fixa sa limite à la mer, pour que les eaux n'en franchissent pas les bords, lorsqu'il posa les fondements de la terre.
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 J'étais à l'œuvre auprès de lui, me réjouissant chaque jour, et jouant sans cesse en sa présence,
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 jouant sur le globe de sa terre, et trouvant mes délices parmi les enfants des hommes.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 « Et maintenant, mes fils, écoutez-moi; heureux ceux qui gardent mes voies!
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Ecoutez l'instruction pour devenir sages; ne la rejetez pas.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Heureux l'homme qui m'écoute, qui veille chaque jour à mes portes, et qui en garde les montants!
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Car celui qui me trouve a trouvé la vie, et il obtient la faveur de Yahweh.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Mais celui qui m'offense blesse son âme; tous ceux qui me haïssent aiment la mort. »
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
