Matthieu 27
1 Dès le matin, tous les Princes des prêtres et les Anciens du peuple tinrent conseil contre Jésus pour le faire mourir.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 Et, l’ayant lié, ils l’emmenèrent et le livrèrent au gouverneur Ponce Pilate.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 Alors Judas, qui l’avait livré, voyant qu’il était condamné, fut touché de repentir, et rapporta les trente pièces d’argent aux Princes des prêtres et aux Anciens,
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 disant: « J’ai péché en livrant le sang innocent. » Ils répondirent: « Que nous importe? Cela te regarde. »
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.‟ Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.‟
5 Alors, ayant jeté les pièces d’argent dans le Sanctuaire, il se retira et alla se pendre.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Mais les Princes des prêtres ramassèrent l’argent et dirent: « Il n’est pas permis de le mettre dans le trésor sacré, puisque c’est le prix du sang. »
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.‟
7 Et, après s’être consultés entre eux, ils achetèrent avec cet argent le champ du Potier pour la sépulture des étrangers.
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 C’est pourquoi ce champ est encore aujourd’hui appelé Champ du sang.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Alors fut accomplie la parole du prophète Jérémie: « Ils ont reçu trente pièces d’argent, prix de celui dont les enfants d’Israël ont estimé la valeur;
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 et ils les ont données pour le champ du Potier, comme le Seigneur me l’a ordonné. »
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.‟
11 Jésus comparut devant le gouverneur, et le gouverneur l’interrogea, en disant: « Es-tu le roi des Juifs? » Jésus lui répondit: « Tu le dis. »
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.‟
12 Mais il ne répondait rien aux accusations des Princes des prêtres et des Anciens.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 Alors Pilate lui dit: « N’entends-tu pas de combien de choses ils t’accusent? »
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?‟
14 Mais il ne lui répondit sur aucun grief, de sorte que le gouverneur était dans un grand étonnement.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 À chaque fête de Pâque, le gouverneur avait coutume de relâcher un prisonnier, celui que demandait la foule.
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 Or ils avaient alors un prisonnier fameux, nommé Barabbas.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Pilate, ayant fait assembler le peuple, lui dit: « Lequel voulez-vous que je vous délivre, Barabbas ou Jésus qu’on appelle Christ? »
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?‟
18 Car il savait que c’était par envie qu’ils avaient livré Jésus.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Pendant qu’il siégeait sur son tribunal, sa femme lui envoya dire: « Qu’il n’y ait rien entre toi et ce juste; car j’ai été aujourd’hui fort tourmentée en songe à cause de lui. »
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.‟
20 Mais les Princes des prêtres et les Anciens persuadèrent au peuple de demander Barabbas, et de faire périr Jésus.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 Le gouverneur, prenant la parole, leur dit: « Lequel des deux voulez-vous que je vous délivre? » Ils répondirent: « Barabbas. »
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?‟ Men de sagde: „Barabbas.‟
22 Pilate leur dit: « Que ferai-je donc de Jésus, appelé Christ? »
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?‟ De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!‟
23 Ils lui répondirent: « Qu’il soit crucifié! » Le gouverneur leur dit: « Quel mal a-t-il donc fait? » Et ils crièrent encore plus fort: « Qu’il soit crucifié! »
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?‟ Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!‟
24 Pilate, voyant qu’il ne gagnait rien, mais que le tumulte allait croissant, prit de l’eau et se lava les mains devant le peuple, en disant: « Je suis innocent du sang de ce juste; à vous d’en répondre. »
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!‟
25 Et tout le peuple dit: « Que son sang soit sur nous et sur nos enfants! »
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!‟
26 Alors il leur relâcha Barabbas; et, après avoir fait battre de verges Jésus, il le livra pour être crucifié.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Les soldats du gouverneur emmenèrent Jésus dans le prétoire, et ils assemblèrent autour de lui toute la cohorte.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 L’ayant dépouillé de ses vêtements, ils jetèrent sur lui un manteau d’écarlate.
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 Ils tressèrent une couronne d’épines, qu’ils posèrent sur sa tête, et lui mirent un roseau dans la main droite; puis, fléchissant le genou devant lui, ils lui disaient par dérision: « Salut, roi des Juifs. »
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!‟
30 Ils lui crachaient aussi au visage, et prenant le roseau, ils en frappaient sa tête.
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 Après s’être ainsi joués de lui, ils lui ôtèrent le manteau, lui remirent ses vêtements et l’emmenèrent pour le crucifier.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Comme ils sortaient, ils rencontrèrent un homme de Cyrène, nommé Simon, qu’ils réquisitionnèrent pour porter la croix de Jésus.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Puis, étant arrivés au lieu appelé Golgotha, c’est-à-dire, le lieu du Crâne,
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted‟,
34 ils lui donnèrent à boire du vin mêlé de fiel; mais, l’ayant goûté, il ne voulut pas le boire.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Quand ils l’eurent crucifié, ils se partagèrent ses vêtements en les tirant au sort, afin que s’accomplît la parole du Prophète: « Ils se sont partagés mes vêtements, et ils ont tiré ma robe au sort. »
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.‟]
36 Et, s’étant assis, ils le gardaient.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Au-dessus de sa tête ils mirent un écriteau indiquant la cause de son supplice: « Celui-ci est Jésus, le roi des Juifs. »
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.‟
38 En même temps, on crucifia avec lui deux brigands, l’un à sa droite et l’autre à sa gauche.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 Et les passants l’injuriaient, branlant la tête
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 et disant: « Toi, qui détruis le temple et le rebâtis en trois jours, sauve-toi toi-même! Si tu es Fils de Dieu, descends de la croix! »
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!‟
41 Les Princes des prêtres, avec les Scribes et les Anciens, le raillaient aussi et disaient:
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 « Il en a sauvé d’autres, et il ne peut se sauver lui-même; s’il est roi d’Israël, qu’il descende maintenant de la croix, et nous croirons en lui.
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 Il s’est confié en Dieu; si Dieu l’aime, qu’il le délivre maintenant; car il a dit: Je suis Fils de Dieu. »
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.‟
44 Les brigands qui étaient en croix avec lui, l’insultaient de la même manière.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Depuis la sixième heure jusqu’à la neuvième, il y eut des ténèbres sur toute la terre.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 Vers la neuvième heure, Jésus cria d’une voix forte: «, c’est-à-dire, mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’avez-vous abandonné? »
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?‟ det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?‟
47 Quelques-uns de ceux qui étaient là, l’ayant entendu, dirent: « Il appelle Élie. »
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.‟
48 Et aussitôt l’un d’eux courut prendre une éponge qu’il emplit de vinaigre, et, l’ayant mise au bout d’un roseau, il lui présenta à boire.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 Les autres disaient: « Laisse; voyons si Élie viendra le sauver. »
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.‟
50 Jésus poussa de nouveau un grand cri et rendit l’esprit.
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 Et voilà que le voile du sanctuaire se déchira en deux, depuis le haut jusqu’en bas, la terre trembla, les rochers se fendirent,
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 les sépulcres s’ouvrirent, et plusieurs saints, dont les corps y étaient couchés, ressuscitèrent.
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 Étant sortis de leur tombeau, ils entrèrent, après la résurrection de Jésus, dans la ville sainte et apparurent à plusieurs.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Le centurion et ceux qui étaient avec lui pour garder Jésus, voyant le tremblement de terre et tout ce qui se passait, furent saisis d’une grande frayeur, et dirent: « Cet homme était vraiment Fils de Dieu. »
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.‟
55 Il y avait là aussi plusieurs femmes qui regardaient de loin; elles avaient suivi Jésus depuis la Galilée, pour le servir.
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Parmi elles étaient Marie-Madeleine, Marie mère de Jacques et de Joseph, et la mère des fils de Zébédée.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Sur le soir, arriva un homme riche d’Arimathie, nommé Joseph, qui était aussi un disciple de Jésus.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 Il alla trouver Pilate, et lui demanda le corps de Jésus. Et Pilate ordonna qu’on le lui remît.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Joseph prit le corps, l’enveloppa d’un linceul blanc,
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 et le déposa dans le sépulcre neuf, qu’il avait fait tailler dans le roc pour lui-même; puis, ayant roulé une grosse pierre à l’entrée du sépulcre, il s’en alla.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Or Marie-Madeleine et l’autre Marie étaient là, assises vis-à-vis du sépulcre.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Le lendemain, qui était le samedi, les Princes des prêtres et les Pharisiens allèrent ensemble trouver Pilate,
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 et lui dirent: « Seigneur, nous nous sommes rappelés que cet imposteur, lorsqu’il vivait encore, a dit: Après trois jours je ressusciterai;
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 commandez donc que son sépulcre soit gardé jusqu’au troisième jour, de peur que ses disciples ne viennent dérober le corps et ne disent au peuple: Il est ressuscité des morts. Cette dernière imposture serait pire que la première. »
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.‟
65 Pilate leur répondit: « Vous avez une garde; allez, gardez-le comme vous l’entendez. »
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!‟
66 Ils s’en allèrent donc et ils s’assurèrent du sépulcre en scellant la pierre et en y mettant des gardes.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
