Marc 8
1 En ces jours-là, comme il y avait encore une grande foule qui n’avait pas de quoi manger, Jésus appela ses disciples et leur dit:
I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
2 « J’ai compassion de ce peuple, car voilà trois jours déjà qu’ils ne me quittent pas, et ils n’ont rien à manger.
„Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
3 Si je les renvoie dans leur maison sans nourriture, ils tomberont de défaillance en chemin; car plusieurs d’entre eux sont venus de loin! »
Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
4 Ses disciples lui répondirent: « Comment pourrait-on trouver ici, dans un désert, assez de pain pour les rassasier? »
Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
5 Et il leur demanda: « Combien avez-vous de pains? « Ils dirent: « Sept. »
Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
6 Alors il fit asseoir la foule par terre, prit les sept pains, et, après avoir rendu grâces, il les rompit et les donna à ses disciples pour les distribuer; et ils les distribuèrent au peuple.
Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
7 Ils avaient en outre quelques petits poissons; après avoir prononcé une bénédiction, Jésus les fit aussi distribuer.
Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
8 Ils mangèrent et furent rassasiés, et l’on emporta sept corbeilles des morceaux qui restaient.
Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
9 Or ceux qui mangèrent étaient environ quatre mille. Ensuite Jésus les renvoya.
Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
10 Il monta aussitôt dans la barque avec ses disciples, et vint dans le pays de Dalmanutha.
Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
11 Survinrent les Pharisiens, qui commencèrent à discuter avec lui, lui demandant, pour l’éprouver, un signe du ciel.
Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
12 Jésus ayant poussé un profond soupir, dit: « Pourquoi cette génération demande-t-elle un signe? Je vous le dis, en vérité, il ne sera point donné de signe à cette génération. »
Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
13 Et les laissant, il remonta dans la barque et passa à l’autre bord.
Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
14 Or les disciples avaient oublié de prendre des pains; ils n’en avaient qu’un seul avec eux dans la barque.
Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
15 Jésus leur donna cet avertissement: « Gardez-vous avec soin du levain des Pharisiens et du levain d’Hérode. »
Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
16 Sur quoi ils faisaient réflexion entre eux, disant: « C’est que nous n’avons pas de pains. »
Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
17 Jésus, connaissant leur pensée, leur dit: « Pourquoi vous entretenez-vous de ce que vous n’avez pas de pains? N’avez-vous encore ni sens ni intelligence? Votre cœur est-il encore aveuglé?
Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
18 Avez-vous des yeux pour ne pas voir, des oreilles pour ne pas entendre? Et n’avez-vous point de mémoire?
Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
19 Quand j’ai rompu les cinq pains entre les cinq mille hommes, combien avez-vous emporté de corbeilles pleines de morceaux? « Ils lui dirent: « Douze. » —
Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
20 Et quand j’ai rompu les sept pains entre les quatre mille hommes, combien de paniers pleins de morceaux avez-vous emportés? « Ils lui dirent: « Sept. »
„Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
21 Il leur dit: « Comment ne comprenez-vous pas encore? »
Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
22 Ils arrivèrent à Bethsaïde, et on lui amena un aveugle qu’on le pria de toucher.
Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
23 Prenant la main de l’aveugle, Jésus le conduisit hors du bourg, lui mit de sa salive sur les yeux, et, lui ayant imposé les mains, lui demanda s’il voyait quelque chose.
Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
24 L’aveugle leva les yeux et dit: « Je vois les hommes qui marchent, semblables à des arbres. »
Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
25 Jésus lui mit de nouveau les mains sur les yeux, et il le fit regarder. Alors il fut si bien guéri, qu’il voyait distinctement toutes choses.
Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
26 Alors Jésus le renvoya dans sa maison, en lui disant: « Va dans ta maison, sans entrer dans le bourg, ni parler de ceci à personne du bourg. »
Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
27 De là, Jésus se rendit avec ses disciples dans les villages qui entourent Césarée de Philippe, et sur le chemin il leur fit cette question: « Qui dit-on que je suis? »
Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
28 Ils lui répondirent: « Jean-Baptiste; d’autres, Élie; d’autres, un des prophètes. — »
Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
29 Mais vous, leur demanda-t-il, qui dites-vous que je suis? « Pierre, prenant la parole, lui dit: « Vous êtes le Christ. »
Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
30 Et il leur défendit sévèrement de dire cela de lui à personne.
Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
31 Alors il commença à leur enseigner qu’il fallait que le Fils de l’homme souffrît beaucoup, qu’il fût rejeté par les Anciens, par les Princes des prêtres et les Scribes, qu’il fût mis à mort et qu’il ressuscitât trois jours après.
Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
32 Et il leur dit ces choses ouvertement. Pierre, le prenant à part, se mit à le reprendre.
Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
33 Mais Jésus, s’étant retourné et ayant regardé ses disciples, réprimanda Pierre, en disant: « Arrière! Satan; car tes sentiments ne sont pas ceux de Dieu, mais ceux des hommes. »
Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
34 Puis, ayant appelé le peuple avec ses disciples, il leur dit: « Si quelqu’un veut marcher à ma suite, qu’il se renonce lui-même, qu’il prenne sa croix et me suive.
Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
35 Car celui qui veut sauver sa vie, la perdra, et celui qui perdra sa vie à cause de moi et de l’Évangile, la sauvera.
Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
36 Que servira-t-il à l’homme de gagner le monde entier, s’il perd son âme?
Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
37 Car que donnera l’homme en échange de son âme?
Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
38 Celui qui aura rougi de moi et de mes paroles au milieu de cette génération adultère et pécheresse, le Fils de l’homme aussi rougira de lui, lorsqu’il viendra dans la gloire de son Père avec les anges saints. »
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
