Job 8
1 Alors Baldad de Suhé prit la parole et dit:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Jusques à quand tiendras-tu ces discours, et tes paroles seront-elles comme un souffle de tempête?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Est-ce que Dieu fait fléchir le droit, ou bien le Tout-Puissant renverse-t-il la justice?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Si tes fils ont péché contre lui, il les a livrés aux mains de leur iniquité.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Pour toi, si tu as recours à Dieu, si tu implores le Tout-Puissant,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 si tu es droit et pur, alors il veillera sur toi, il rendra le bonheur à la demeure de ta justice;
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 ton premier état semblera peu de chose, tant le second sera florissant.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Interroge les générations passées, sois attentif à l'expérience des pères: —
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 car nous sommes d'hier, et nous ne savons rien, nos jours sur la terre passent comme l'ombre; —
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 ne vont-ils pas t'enseigner, te parler, et de leur cœur tirer des sentences:
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 « Le papyrus croît-il en dehors des marais? Le jonc s'élève-t-il sans eau?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Encore tendre, sans qu'on le coupe, il sèche avant toute herbe.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Telles sont les voies de tous ceux qui oublient Dieu; l'espérance de l'impie périra.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Sa confiance sera brisée; son assurance ressemble à la toile de l'araignée.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Il s'appuie sur sa maison, et elle ne tient pas; il s'y attache, et elle ne reste pas debout.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Il est plein de vigueur, au soleil, ses rameaux s'étendent sur son jardin,
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 ses racines s'entrelacent parmi les pierres, il plonge jusqu'aux profondeurs du roc.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Si Dieu l'arrache de sa place, sa place le renie: Je ne t'ai jamais vu.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 C'est là que sa joie se termine, et du même sol d'autres s'élèveront après lui. »
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Non, Dieu ne rejette pas l'innocent, il ne prend pas la main des malfaiteurs.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Il remplira ta bouche d'éclats de rire, et mettra sur tes lèvres des chants d'allégresse.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Tes ennemis seront couverts de honte, et la tente des méchants disparaîtra.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
