Job 23
1 Alors Job prit la parole et dit:
Men Job svarede og sagde:
2 Oui, aujourd'hui ma plainte est amère, et pourtant ma main retient mes soupirs.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Oh! Qui me donnera de savoir où le trouver, d'arriver jusqu'à son trône!
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 Je plaiderais ma cause devant lui, et je remplirais ma bouche d'arguments.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 Je saurais les raisons qu'il peut m'opposer, je verrais ce qu'il peut avoir à me dire.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 M'opposerait-il la grandeur de sa puissance? Ne jetterait-il pas au moins les yeux sur moi?
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 Alors l'innocent discuterait avec lui, et je m'en irais absous pour toujours par mon juge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Mais si je vais à l'orient, il n'y est pas; à l'occident, je ne l'aperçois pas.
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 Est-il occupé au septentrion, je ne le vois pas; se cache-t-il au midi, je ne puis le découvrir.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 Cependant il connaît les sentiers où je marche; qu'il m'examine, je sortirai pur comme l'or.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 Mon pied a toujours foulé ses traces; je me suis tenu dans sa voie sans dévier.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 Je ne me suis pas écarté des préceptes de ses lèvres; j'ai fait plier ma volonté aux paroles de sa bouche.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 Mais il a une pensée: qui l'en fera revenir? Ce qu'il désire, il l'exécute.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Il accomplira donc ce qu'il a décrété à mon sujet, et de pareils desseins, il en a beaucoup.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 Voilà pourquoi je me trouble en sa présence; quand j'y pense, j'ai peur de lui.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Dieu fait fondre mon cœur; le Tout-Puissant me remplit d'effroi.
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 Car ce ne sont pas les ténèbres qui me consument, ni l'obscurité dont ma face est voilée.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
