Job 13
1 Voilà que mon œil a vu tout cela, mon oreille l'a entendu et compris.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Ce que vous savez, moi aussi je le sais, je ne vous suis en rien inférieur.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Mais je veux parler au Tout-Puissant, je veux plaider ma cause avec Dieu.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 Car vous n'êtes que des charlatans, vous êtes tous des médecins inutiles.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Que ne gardiez-vous le silence! Il vous eût tenu lieu de sagesse.
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Ecoutez, je vous prie, ma défense, soyez attentifs au plaidoyer de mes lèvres.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Parlerez-vous mensonge en faveur de Dieu, pour lui, parlerez-vous tromperie?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Ferez-vous pour Dieu acception de personnes, vous constituerez-vous avocats?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Vous en saura-t-il gré, s'il sonde vos cœurs? Le tromperez-vous comme on trompe un homme?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Certainement il vous condamnera, si vous faites en secret acception de personnes.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Oui, sa majesté vous épouvantera, ses terreurs tomberont sur vous.
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Vos arguments sont des raisons de poussière, vos forteresses sont des forteresses d'argile.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Taisez-vous, laissez-moi, je veux parler; il m'en arrivera ce qu'il pourra.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Je veux prendre ma chair entre les dents, je veux mettre mon âme dans ma main.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Quand il me tuerait, que je n'aurais rien à espérer, je défendrai devant lui ma conduite.
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Mais il sera mon salut, car l'impie ne saurait paraître en sa présence.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Ecoutez donc mes paroles, prêtez l'oreille à mon discours.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Voici que j'ai préparé ma cause, je sais que je serai justifié.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Est-il quelqu'un qui veuille plaider contre moi? A l'instant même je veux me taire et mourir.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Seulement épargne-moi deux choses, ô Dieu, et je ne me cacherai pas devant ta face:
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 éloigne ta main de dessus moi, et que tes terreurs ne m'épouvantent plus.
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 Après cela, appelle, et je répondrai; ou bien je parlerai d'abord, et tu me répondras.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Quel est le nombre de mes iniquités et de mes péchés? Fais-moi connaître mes transgressions et mes offenses.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Pourquoi cacher ainsi ton visage, et me regarder comme ton ennemi!
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Veux-tu donc effrayer une feuille agitée par le vent, poursuivre une paille desséchée,
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 pour que tu écrives contre moi des choses amères, pour que tu m'imputes les fautes de ma jeunesse,
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 pour que tu mettes mes pieds dans les ceps, que tu observes toutes mes démarches, que tu traces une limite à la plante de mes pieds,
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 alors que mon corps se consume comme un bois vermoulu, comme un vêtement que dévore la teigne.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
