Job 11

1 Alors Sophar de Naama prit la parole et dit:

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 La multitude des paroles restera-t-elle sans réponse, et le bavard aura-t-il raison?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Tes vains propos feront-ils taire les gens? Te moqueras-tu, sans que personne te confonde?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 Tu as dit à Dieu: « Ma pensée est la vraie, et je suis irréprochable devant toi. »

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Oh! Si Dieu voulait parler, s'il ouvrait les lèvres pour te répondre;

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 s'il te révélait les secrets de sa sagesse, les replis cachés de ses desseins, tu verrais alors qu'il oublie une part de tes crimes.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 Prétends-tu sonder les profondeurs de Dieu, atteindre la perfection du Tout-Puissant?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 Elle est haute comme les cieux: que feras-tu? Plus profonde que le séjour des morts: que sauras-tu? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Sa mesure est plus longue que la terre, elle est plus large que la mer.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 S'il fond sur le coupable, s'il l'arrête, s'il convoque le tribunal, qui s'y opposera?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 Car il connaît les pervers, il découvre l'iniquité avant qu'elle s'en doute.

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 A cette vue, le fou même comprendrait, et le petit de l'onagre deviendrait raisonnable.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 Pour toi, si tu diriges ton cœur vers Dieu, et que tu étendes vers lui tes bras,

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 si tu éloignes l'iniquité qui est dans tes mains, et que tu ne laisses pas l'injustice habiter sous ta tente,

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 alors tu lèveras ton front sans tache, tu seras inébranlable et tu ne craindras plus.

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Tu oublieras alors tes souffrances, tu t'en souviendras comme des eaux écoulées;

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 L'avenir se lèvera pour toi plus brillant que le midi, les ténèbres se changeront en aurore.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Tu seras plein de confiance, et ton attente ne sera pas veine; tu regarderas autour de toi, et tu te coucheras tranquille.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 Tu reposeras, sans que personne t'inquiète, et plusieurs caresseront ton visage.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Mais les yeux des méchants se consumeront: pour eux, point de refuge; leur espérance est le souffle d'un mourant.

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.