< Jacques 4 >
1 D’où viennent les guerres et les luttes parmi vous? N’est-ce pas de vos passions qui combattent dans vos membres?
Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2 Vous convoitez, et vous n’avez pas; vous êtes meurtriers, vous êtes jaloux, et vous n’arrivez pas à obtenir; vous êtes dans un état de lutte et de guerre; et vous n’obtenez pas, parce que vous ne demandez pas;
I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3 vous demandez, et vous ne recevez pas, parce que vous demandez mal, avec l’intention de satisfaire vos passions.
I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
4 Adultères, ne savez-vous pas que l’amitié du monde c’est l’inimitié contre Dieu? Quiconque veut être ami du monde se rend ennemi de Dieu.
I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 Ou bien pensez-vous que l’Écriture dise en vain: « C’est jusqu’à la jalousie que vous aime l’Esprit qu’il a mis en vous? »
Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.
6 Mais il donne une grâce d’autant plus grande, selon ce que dit l’Écriture: « Dieu résiste aux orgueilleux, et il accorde sa grâce aux humbles. »
Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."
7 Soumettez-vous donc à Dieu; résistez au diable, et il s’enfuira de vous.
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;
8 Approchez-vous de Dieu, et il s’approchera de vous. Nettoyez vos mains, pécheurs; purifiez vos cœurs, hommes à l’âme double.
holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9 Sentez votre misère; prenez le deuil, et pleurez: que votre rire se change en pleurs, et votre joie en tristesse.
Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
10 Humiliez-vous devant le Seigneur, et il vous élèvera.
Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11 Frères, ne dites point de mal les uns des autres. Celui qui parle mal de son frère ou qui juge son frère, parle mal de la loi et juge la loi. Or, si tu juges la loi, tu n’es plus un observateur de la loi, mais tu t’en fais juge.
Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
12 Il n’y a qu’un seul législateur et qu’un seul juge, celui qui a la puissance de sauver et de perdre.
Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
13 Mais qui es-tu, toi qui juges le prochain? Eh bien donc vous qui dites: « Aujourd’hui ou demain nous irons dans telle ville, nous y séjournerons une année, nous trafiquerons, et nous ferons des profits »,
Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
14 — vous qui ne savez pas ce qui arrivera demain; —
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
15 car qu’est-ce que votre vie? Vous êtes une vapeur qui paraît un instant et s’évanouit ensuite: — au lieu de dire: « Si le Seigneur le veut », ou: « Si nous sommes en vie, nous ferons ceci ou cela. »
i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
16 Mais maintenant vous vous vantez dans votre présomption. Toute jactance de cette sorte est mauvaise.
Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
17 Celui donc qui sait faire ce qui est bien et qui ne le fait pas, commet un péché.
Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.