Isaïe 10

1 Malheur à ceux qui rendent des arrêts iniques, et aux scribes qui écrivent des sentences injustes,

Ve dem, som give ugudelige Love og udstede uretfærdige Skrivelser

2 écartant du tribunal les faibles, et dépouillant de leur droit les affligés de mon peuple, faisant des veuves leur proie, et pillant les orphelins!

for at fortrænge de ringe fra deres Ret og for at fravende de elendige iblandt mit Folk deres Ret, at Enkerne maa være deres Bytte, og at de kunne berøve de faderløse!

3 Que ferez-vous au jour de la visite, et dans la catastrophe qui viendra de loin? Vers qui fuirez-vous pour avoir du secours, et où déposerez-vous vos trésors?

Men hvad ville I gøre imod Hjemsøgelsens Dag og imod den Ødelæggelse, som skal komme langt borte fra? til hvem ville I fly om Hjælp? og hvor ville I lade eders Herlighed blive?

4 Il ne reste qu'à se courber parmi les captifs, ou à tomber parmi les tués. Avec tout cela, sa colère ne s'est point détournée, et sa main reste étendue.

Enhver, som ikke maa bøje sig iblandt de bundne, skal falde iblandt de ihjelslagne. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig; men hans Haand er endnu udrakt.

5 Malheur à Assur, verge de ma colère! Le bâton qui est dans sa main est l'instrument de ma fureur;

Ve Assur, min Vredes Ris! min Harme er Kæppen i hans Haand.

6 je l'envoie contre une nation impie, je lui donne mes ordres contre le peuple de mon courroux, pour le mettre au pillage et faire du butin, et le fouler au pied comme la boue des rues.

Jeg sender ham imod et vanhelligt Folk og giver ham Befaling imod det Folk, som jeg er vred paa, til at gøre Bytte og røve Rov og til at træde det ned som Ler paa Gader.

7 Mais lui, ce n'est pas ainsi qu'il l'entend, et telle n'est pas la pensée de son cœur; car il ne songe qu'à détruire, et à exterminer des nations, non en petit nombre.

Men han, han mener det ikke saa, og hans Hjerte tænker ikke saa; men hans Hu staar til at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.

8 Il dit: " Mes princes ne sont-ils pas tous des rois?

Thi han siger: Ere mine Fyrster ikke Konger til Hobe?

9 N'en a-t-il pas été de Calno comme de Carchémis, et de Hamath comme d'Arphad, et de Samarie comme de Damas?

Er det ikke gaaet Kalno som Karkemis? ikke Hamath som Arpad? ikke Samaria som Damaskus?

10 Comme ma main a atteint les royaumes des divinités impuissantes, dont les idoles l'emportaient sur celles de Jérusalem et de Samarie; comme j'ai fait à Samarie et à ses dieux,

Ligesom min Haand har ramt Afgudernes Riger, hvor der var flere Billeder end i Jerusalem og i Samaria:

11 ne ferai-je pas de même à Jérusalem et à ses images? "

Mon jeg ikke, saaledes som jeg har gjort ved Samaria og dens Afguder, saaledes skal gøre ved Jerusalem og ved dens Afguder?

12 Mais il arrivera: Quand le Seigneur aura accompli toute son œuvre, sur la montagne de Sion et à Jérusalem: " Je visiterai le fruit du cœur hautain du roi d'Assyrie, et l'arrogance de ses regards altiers. "

Og det skal ske, naar Herren har udrettet al sin Gerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge Kongen af Assyriens Hovmods Frugt og hans Hoffærdigheds Pragt.

13 Car il a dit: " Par la force de ma main j'ai fait cela, et par ma sagesse, car je suis intelligent! J'ai déplacé les bornes des peuples, j'ai pillé leurs trésors, et, comme un héros, j'ai renversé du trône ceux qui y étaient assis.

Fordi han siger: Ved min Haands Kraft har jeg gjort det og ved min Visdom, thi jeg er forstandig; og jeg borttager Folkenes Landemærker og har røvet deres Forraad, og som den mægtige nedkaster jeg dem, som sidde i Højsædet.

14 Ma main a saisi, comme un nid, les richesses des peuples, et, comme on ramasse des œufs abandonnés, j'ai ramassé toute la terre, sans que nul ait remué l'aile, ouvert le bec ou poussé un cri! " —

Og min Haand har fundet hen til Folkenes Gods som til en Fuglerede, og jeg har sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte; og der var ingen, som rørte en Vinge, eller som oplod Næbet og peb.

15 La hache se glorifie-t-elle contre la main qui la brandit, la scie s'élève-t'elle contre celui qui la meut? Comme si la verge faisait mouvoir celui qui la lève, comme si le bâton soulevait ce qui n'est pas du bois!

Kan vel Øksen rose sig imod den, som hugger med den? eller Saven trodse den, som trækker den? som om en Stav vilde svinge den, som opløfter den, eller som om en Kæp vilde opløfte den, som ikke er Træ?

16 C'est pourquoi le Seigneur Yahweh des armées, enverra le dépérissement sur ses robustes guerriers, et sous sa magnificence s'embrasera un feu, comme le feu d'un incendie.

Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed paa hans fede, og under hans Herlighed skal der brænde et Baal som et brændende Baal.

17 La lumière d'Israël sera un feu, et son Saint, une flamme, qui consumera et dévorera ses épines et ses ronces, en un seul jour.

Og Israels Lys skal vorde en Ild, og hans Hellige skal vorde en Lue; og den skal brænde og fortære hans Torn og Tidsler paa een Dag.

18 Et la gloire de sa forêt et de son verger, il l'anéantira de l'âme au corps; ce sera comme un malade qui meurt de consomption.

Og hans Skovs og hans Frugthaves Herlighed skal den fortære med Rub og Stub; og han skal blive som en syg, der vansmægter.

19 Le reste des arbres de sa forêt pourra être compté; un enfant les inscrirait.

Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være faa i Tal, og et Barn skal kunne opskrive dem.

20 Et il arrivera en ce jour-là: Le reste d'Israël et les réchappés de la maison de Jacob ne continueront pas de s'appuyer sur celui qui les frappait, mais ils s'appuieront sur Yahweh, le Saint d'Israël, avec fidélité.

Og det skal ske paa den Dag, da skulle de overblevne i Israel og de undkomne af Jakobs Hus ikke mere forlade sig paa den, som slaar det; men de skulle forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Oprigtighed.

21 Un reste reviendra, un reste de Jacob, vers le Dieu fort.

De overblevne skulle omvende sig, de overblevne af Jakob, til den vældige Gud.

22 Car, quand ton peuple, ô Israël, serait comme le sable de la mer, c'est un reste qui reviendra; la destruction est résolue, elle fera déborder la justice.

Thi om dit Folk, o Israel! er som Havets Sand, skulle kun de overblevne deraf omvende sig; Fordærvelsen er bestemt, den breder sig ud med Retfærdighed som en Strøm.

23 Car la destruction qu'il a décrétée, le Seigneur Yahweh des armées l'accomplira dans tout le pays.

Thi Fordærvelsen og det besluttede Raad skal Herren, den Herre Zebaoth, udføre, midt i hele Landet.

24 C'est pourquoi ainsi parle le Seigneur Yahweh des armées: " Ne crains rien d'Assur, ô mon peuple, qui habite Sion, quand il te frappera de la verge, et qu'il lèvera sur toi le bâton, comme autrefois l'Egypte.

Derfor, saa siger Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk! du, som bor i Zion, for Assur; han slaar dig med Staven og opløfter sin Kæp over dig, paa samme Vis som Ægypterne.

25 Car, encore bien peu de temps, et mon courroux cessera, et ma colère se tournera contre eux pour les détruire.

Thi endnu et lidet, en føje Tid, saa skal Fortørnelsen endes, og min Vrede komme for at fortære dem.

26 Et Yahweh des armées lèvera contre eux le fouet, comme il frappa Madian au rocher d'Oreb, et comme son bâton fut sur la mer; et il le lèvera, comme autrefois en Egypte.

Og den Herre Zebaoth skal svinge en Svøbe over ham, som da Midian blev slaaet paa Orebs Klippe, og sin Stav, som han hævede over Havet, den skal han opløfte paa samme Vis som i Ægypten.

27 Et il arrivera en ce jour-là: Le fardeau d'Assur sera ôté de ton épaule, et son joug de dessus ton cou, et ta vigueur fera éclater le joug.

Og det skal ske paa den Dag, da skal hans Byrde borttages fra dine Skuldre og hans Aag fra din Hals; og Aaget skal sprænges for Fedmens Skyld.

28 Il est venu à Ajath, il a passé à Magron, il laisse son bagage à Machmas.

Han kommer over Ajat, han drager igennem Migron, han lader sit Tros blive tilbage i Mikmas.

29 Ils ont passé le défilé; ils ont campé la nuit à Gaba; Rama est dans l'épouvante; Gabaa de Saül prend la fuite.

De drage igennem Passet, de blive Natten over i Geba; Rama bæver, Sauls Gibea flyr.

30 Pousse des cris de détresse, fille de Gallim! Prête l'oreille, Laïs! Pauvre Anathoth!

Raab højt, du Gallims Datter! giv Agt, Lajsa! ulykkeligt er Anathoth.

31 Medména se disperse, les habitants de Gabim sont en fuite.

Madmena flygter, Indbyggerne i Gebim samle sig til Flugt.

32 Encore un jour et il sera à Nobé; il lèvera sa main contre la montagne de la fille de Sion, contre la colline de Jérusalem!...

Endnu bliver han staaende denne Dag i Nob; saa løfter han sin Haand imod Zions Hus's Bjerg, imod Jerusalems Høj.

33 Voici que le Seigneur, Yahweh des armées, abat avec fracas la ramure des arbres; les plus hauts sont coupés, les plus élevés sont jetés par terre.

Se, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skønne Grene, saa man gruer; og de ranke Stammer skulle afhugges, og de høje skulle blive lave.

34 Les fourrés de la forêt sont taillés avec le fer, et le Liban tombe sous les coups d'un Puissant.

Og den tykke Skov nedhugges med Jernet, og Libanon falder for den Mægtige.