Psaumes 83
1 Cantique. Psaume d’Asaph. O Dieu, ne reste pas dans l’inaction; ne te tais pas et ne te repose pas, ô Dieu!
En Sang; en Psalme, af Asaf.
2 Car voici que tes ennemis s’agitent bruyamment, ceux qui te haïssent lèvent la tête.
Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!
3 Ils forment contre ton peuple un dessein perfide, ils conspirent contre ceux que tu protèges:
Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.
4 « Venez, disent-ils, exterminons-les d’entre les nations, et qu’on ne prononce plus le nom d’Israël! »
De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.
5 Ils se concertent tous d’un même cœur, contre toi ils forment une alliance,
De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.
6 les tentes d’Edom et les Ismaélites, Moab et les Agaréniens,
Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:
7 Gébal, Ammon et Amalec, les Philistins avec les habitants de Tyr;
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,
8 Assur aussi se joint à eux et prête son bras aux enfants de Lot. — Séla.
Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.
9 Traite-les comme Madian, comme Sisara, comme Jabin au torrent de Cison.
Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)
10 Ils ont été anéantis à Endor, ils ont servi d’engrais à la terre.
Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,
11 Traite leurs chefs comme Oreb et Zeb, et tous leurs princes comme Zébée et Salmana.
hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.
12 Car ils disent: « Emparons-nous des demeures de Dieu! »
Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,
13 Mon Dieu, rends-les semblables au tourbillon, au chaume qu’emporte le vent!
dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.
14 Comme le feu dévore la forêt, comme la flamme embrase les montagnes,
Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.
15 ainsi poursuis-les dans ta tempête, épouvante-les dans ton ouragan.
Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,
16 Couvre leurs faces d’ignominie, afin qu’ils cherchent ton nom, Yahweh.
saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!
17 Qu’ils soient à jamais dans la confusion et l’épouvante, dans la honte et dans la ruine!
Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!
18 Qu’ils sachent que toi, — ton nom est Yahweh, — tu es seul le Très-Haut sur toute la terre!
Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.
