Psaumes 139
1 Au maître de chant. Psaume de David. Yahweh, tu me sondes et tu me connais,
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 tu sais quand je suis assis ou levé, tu découvres ma pensée de loin.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Tu m’observes quand je suis en marche ou couché, et toutes mes voies te sont familières.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 La parole n’est pas encore sur ma langue, que déjà, Yahweh, tu la connais entièrement.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 En avant et en arrière tu m’entoures, et tu mets ta main sur moi:
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Science trop merveilleuse pour moi, elle est trop élevée pour que j’y puisse atteindre!
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Où aller loin de ton esprit, où fuir loin de ta face?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 Si je prends les ailes de l’aurore, et que j’aille habiter aux confins de la mer,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 là encore ta main me conduira, et ta droite me saisira.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 Et je dis: Au moins les ténèbres me couvriront, et la nuit sera la seule lumière qui m’entoure!...
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Les ténèbres mêmes n’ont pas pour toi d’obscurité; pour toi la nuit brille comme le jour, et les ténèbres comme la lumière.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 C’est toi qui as formé mes reins, et qui m’as tissé dans le sein de ma mère.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 Je te loue d’avoir fait de moi une créature si merveilleuse; tes œuvres sont admirables, et mon âme se plaît à le reconnaître.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Ma substance n’était pas cachée devant toi, lorsque j’étais formé dans le secret, tissé avec art dans les profondeurs de la terre.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Je n’étais qu’un germe informe, et tes yeux me voyaient, et sur ton livre étaient tous inscrits les jours qui m’étaient destinés, avant qu’aucun d’eux fût encore.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 O Dieu, que tes pensées me semblent ravissantes! Que le nombre en est grand!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Si je compte, elles surpassent en nombre les grains de sable: je m’éveille, et je suis encore avec toi!
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 O Dieu, ne feras-tu pas périr le méchant? Hommes de sang, éloignez-vous de moi!
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Ils parlent de toi d’une manière criminelle, ils prennent ton nom en vain, eux, tes ennemis!
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Ne dois-je pas, Yahweh, haïr ceux qui te haïssent, avoir en horreur ceux qui s’élèvent contre toi?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Oui, je les hais d’une haine complète, ils sont pour moi des ennemis.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Sonde-moi, ô Dieu, et connais mon cœur; éprouve-moi, et connais mes pensées.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 Regarde si je suis sur une voie funeste, et conduis-moi dans la voie éternelle.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
