Proverbes 8

1 La sagesse ne crie-t-elle pas, l’intelligence n’élève-t-elle pas sa voix?

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

2 C’est au sommet des hauteurs, sur la route, à la jonction des chemins, qu’elle se place;

Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

3 près des portes, aux abords de la ville, à l’entrée des portes, elle fait entendre sa voix:

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

4 « Hommes, c’est à vous que je crie, et ma voix s’adresse aux enfants des hommes.

Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

5 Simples, apprenez la prudence; insensés, apprenez l’intelligence.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

6 Ecoutez, car j’ai à dire des choses magnifiques, et mes lèvres s’ouvrent pour enseigner ce qui est droit.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

7 « Car ma bouche proclame la vérité, et mes lèvres ont l’iniquité en horreur.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8 Toutes les paroles de ma bouche sont justes; il n’y a en elles rien de faux ni de tortueux.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

9 Toutes sont justes pour celui qui est intelligent, et droites pour ceux qui ont trouvé la science.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

10 Recevez mon instruction plutôt que l’argent, et la science plutôt que l’or pur.

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

11 Car la sagesse vaut mieux que les perles, et les objets les plus précieux ne l’égalent pas.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

12 « Moi, la sagesse, j’habite avec la prudence, et je possède la science de la réflexion.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

13 La crainte de Yahweh, c’est la haine du mal; l’arrogance et l’orgueil, la voie du mal et la bouche perverse, voilà ce que je hais.

HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

14 Le conseil et le succès m’appartiennent; je suis l’intelligence, la force est à moi.

Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

15 Par moi les rois règnent, et les princes ordonnent ce qui est juste.

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

16 Par moi gouvernent les chefs, et les grands, — tous les juges de la terre.

ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

17 J’aime ceux qui m’aiment, et ceux qui me cherchent avec empressement me trouvent.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

18 Avec moi sont les richesses et la gloire, les biens durables et la justice.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

19 Mon fruit vaut mieux que l’or, que l’or pur, et ce qui vient de moi mieux que l’argent éprouvé.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

20 Je marche dans le chemin de la justice, au milieu des sentiers du jugement,

Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

21 pour donner des biens à ceux qui m’aiment, et combler leurs trésors.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

22 « Yahweh m’a possédée au commencement de ses voies, avant ses œuvres les plus anciennes.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

23 J’ai été fondée dès l’éternité, dès le commencement, avant les origines de la terre.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

24 Il n’y avait pas d’abîmes quand je fus enfantée, pas de sources chargées d’eaux.

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

25 Avant que les montagnes fussent affermies, avant les collines, j’étais enfantée,

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

26 lorsqu’il n’avait encore fait ni la terre, ni les plaines, ni les premiers éléments de la poussière du globe.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

27 Lorsqu’il disposa les cieux, j’étais là, lorsqu’il traça un cercle à la surface de l’abîme,

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

28 lorsqu’il affermit les nuages en haut, et qu’il dompta les sources de l’abîme,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

29 lorsqu’il fixa sa limite à la mer, pour que les eaux n’en franchissent pas les bords, lorsqu’il posa les fondements de la terre.

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

30 J’étais à l’œuvre auprès de lui, me réjouissant chaque jour, et jouant sans cesse en sa présence,

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

31 jouant sur le globe de sa terre, et trouvant mes délices parmi les enfants des hommes.

leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

32 « Et maintenant, mes fils, écoutez-moi; heureux ceux qui gardent mes voies!

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

33 Ecoutez l’instruction pour devenir sages; ne la rejetez pas.

Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

34 Heureux l’homme qui m’écoute, qui veille chaque jour à mes portes, et qui en garde les montants!

Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

35 Car celui qui me trouve a trouvé la vie, et il obtient la faveur de Yahweh.

Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

36 Mais celui qui m’offense blesse son âme; tous ceux qui me haïssent aiment la mort. »

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.