Josué 9

1 A la nouvelle de ces événements, tous les rois qui étaient au delà du Jourdain, dans la montagne et dans le bas pays, et sur toute la côte de la grande mer, vis-à-vis du Liban, les Hittites, les Amorrhéens, les Chananéens, les Phérézéens, les Hévéens et les Jébuséens

Og det skete, der alle Kongerne, som vare paa denne Side Jordanen, i Bjerglandet og i Lavlandet og paa hele Kysten af det store Hav tværs overfor Libanon, samt Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, hørte det:

2 s’unirent ensemble pour combattre Josué et Israël d’un commun accord.

Da samlede de sig til Hobe at stride imod Josva og imod Israel endrægteligen.

3 Les habitants de Gabaon, lorsqu’ils apprirent comment Josué avait traité Jéricho et Haï,

Da Indbyggerne af Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort ved Jeriko og Ai,

4 eurent, de leur côté, recours à la ruse. Ils se mirent en route, avec des provisions de voyage. Ils avaient pris de vieux sacs sur leurs ânes et de vieilles outres à vin déchirées et recousues;

da handlede ogsaa de med List og gik hen og gave sig ud for Sendebud; og de toge gamle Sække paa deres Asener og gamle sønderrevne og bødede Læderflasker til Vin

5 ils avaient à leurs pieds de vieilles sandales rapiécées, et sur eux de vieux vêtements; tout le pain qu’ils portaient pour leur nourriture était desséché et en miettes.

og gamle og lappede Sko paa deres Fødder og gamle Klæder paa sig, og alt Brødet til deres Tæring var tørt og mullent.

6 Ils allèrent auprès de Josué, au camp de Galgala, et ils lui dirent, à lui et à tous les hommes d’Israël: « Nous venons d’un pays éloigné, et maintenant faites alliance avec nous. »

Og de gik til Josva i Lejren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fra liggende Land, saa gører nu Pagt med os.

7 Les hommes d’Israël répondirent à ces Hévéens: « Peut-être que vous habitez au milieu de nous; comment pourrions-nous faire alliance avec vous? »

Da sagde Israels Mænd til Heviten: Maaske du bor midt iblandt os, hvorledes kunne vi da gøre Pagt med dig.

8 Il dirent à Josué: « Nous sommes tes serviteurs. » Josué leur dit: « Qui êtes-vous et d’où venez-vous? »

Og de sagde til Josva: Vi ere dine Tjenere; og Josva sagde til dem: Hvo ere I, og hvorfra komme I?

9 Ils lui dirent: « Tes serviteurs viennent d’un pays très éloigné, à cause du nom de Yahweh, ton Dieu; car nous avons entendu parler de lui, de tout ce qu’il a fait en Égypte,

Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saa re langt fra liggende Land for Herren din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten.

10 et comment il a traité les deux rois des Amorrhéens au delà du Jourdain, Séhon, roi de Hésebon, et Og, roi de Basan, qui habitait à Astaroth.

Og alt det, som han gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.

11 Et nos anciens et tous les habitants de notre pays nous ont dit: Prenez avec vous des provisions pour le voyage, allez au-devant d’eux et dites-leur: Nous sommes vos serviteurs, et maintenant faites alliance avec nous.

Derfor sagde vore Ældste og alle vort Lands Indbyggere til os saalunde: Tager Tæring med eder paa Vejen og gaar dem i Møde, og siger til dem: Vi ere eders Tjenere, saa gører nu Pagt med os.

12 Voici notre pain: il était chaud quand nous en avons fait provision dans nos maisons, le jour où nous sommes partis pour venir vers vous, et maintenant le voilà desséché et en miettes.

Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Rejsen fra vore Huse den Dag, vi gik ud for at vandre til eder; men se, nu er det tørt, og det er mullent.

13 Ces outres à vin, que nous avons remplies toutes neuves, les voilà déchirées; nos vêtements et nos sandales se sont usés par la grande longueur du voyage. »

Og disse ere Læderflasker til Vin, som vi fyldte, der de vare nye, se, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Sko ere blevne gamle for denne saare lange Vejs Skyld.

14 Les hommes d’Israël prirent de leurs provisions, sans consulter la bouche de Yahweh;

Saa toge Mændene af deres Rejsekost, og de spurgte ikke Herrens Mund ad.

15 et Josué leur accorda la paix et conclut avec eux une alliance portant qu’on leur laisserait la vie; et les princes de l’assemblée le leur jurèrent.

Og Josva gjorde Fred med dem og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster tilsvore dem det.

16 Trois jours après la conclusion de l’alliance, les enfants d’Israël apprirent qu’ils étaient leurs voisins et qu’ils habitaient au milieu d’eux.

Men det skete, der tre Dage vare til Ende, efter at de havde gjort Pagt med dem, da hørte de, at de vare nær hos dem, og at de boede midt iblandt dem.

17 Les enfants d’Israël partirent donc, et arrivèrent à leurs villes le troisième jour; leurs villes étaient Gabaon, Caphira, Béroth et Cariathiarim.

Thi der Israels Børn rejste frem, da kom de paa den tredje Dag til deres Stæder; og deres Stæder vare Gibeon og Kefira og Beeroth og Kirjath-Jearim.

18 Ils ne les frappèrent pas de l’épée, à cause du serment que les princes de l’assemblée leur avaient fait au nom de Yahweh, le Dieu d’Israël; mais toute l’assemblée murmura contre les princes.

Og Israels Børn ihjelsloge dem ikke; thi Menighedens Fyrster havde tilsvoret dem ved Herren, Israels Gud, og al Menigheden knurrede mod Fyrsterne.

19 Tous les princes dirent alors à toute l’assemblée: « Nous leur avons fait un serment par Yahweh, le Dieu d’Israël; et maintenant, nous ne pouvons les toucher.

Da sagde alle Fyrsterne til hele Menigheden: Vi have tilsvoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem.

20 Voici comment nous les traiterons: nous leur laisserons la vie, pour ne pas attirer sur nous la colère de Yahweh, par suite du serment que nous leur avons fait.

Dette ville vi gøre dem: Vi ville lade dem leve, at der ikke skal komme en Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have tilsvoret dem.

21 Qu’ils vivent donc, » leur disent les princes. Ils furent employés à couper le bois et à puiser l’eau pour toute l’assemblée, comme les princes le leur avaient dit.

Fremdeles sagde Fyrsterne til dem: Lader dem leve, at de maa være Vedhuggere og Vanddragere for hele Menigheden, ligesom Fyrsterne have sagt til dem.

22 Josué fit appeler les Gabaonites et leur parla ainsi: « Pourquoi nous avez-vous trompés, en disant: Nous sommes très éloignés de vous, tandis que vous habitez au milieu de nous?

Da kaldte Josva ad dem og talede til dem og sagde: Hvi bedroge I os og sagde: Vi bo saare langt fra eder, og I bo dog midt iblandt os?

23 Maintenant, vous êtes maudits et personne de vous ne manquera d’être esclave, coupant le bois et puisant l’eau pour la maison de mon Dieu. »

Derfor skulle I nu være forbandede, saa at der ikke skal være nogen iblandt eder, som jo er Træl, Vedhugger eller Vanddrager til min Guds Hus.

24 Ils répondirent à Josué en disant: « C’est qu’on avait rapporté à tes serviteurs l’ordre donné par Yahweh ton Dieu, à Moïse, son serviteur, de vous livrer tout le pays et d’exterminer tous les habitants du pays devant vous. Et nous avons éprouvé à votre approche une grande crainte pour nos vies; c’est pourquoi nous avons agi de cette manière.

Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere sikkert tilkendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt, saa frygtede vi saare for vort Liv for eders Ansigt og have gjort denne Gerning.

25 Maintenant nous voici entre tes mains; traite-nous comme il te semblera bon et juste de nous traiter. »

Men nu, se, vi ere i din Haand; som det er godt og som det er ret for dine Øjne at gøre os, det gør!

26 Josué agit à leur égard ainsi qu’il l’avait dit; il les délivra de la main des enfants d’Israël, pour qu’ils ne les fissent pas mourir.

Og han gjorde saaledes mod dem; og han reddede dem fra Israels Børns Haand, og de sloge dem ikke ihjel.

27 Josué les destina dès ce jour à couper le bois et à puiser l’eau pour l’assemblée et pour l’autel de Yahweh, dans le lieu que Yahweh choisirait: ce qu’ils font encore aujourd’hui.

Og Josva satte dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og for Herrens Alter indtil denne Dag, ved det Sted, som han vilde udvælge.