< Job 9 >

1 Alors Job prit la parole et dit:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Je sais bien qu’il en est ainsi: comment l’homme serait-il juste vis-à-vis de Dieu?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 S’il voulait contester avec lui, sur mille choses il ne pourrait répondre à une seule.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Dieu est sage en son cœur, et puissant en force: qui lui a résisté, et est demeuré en paix?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Il transporte les montagnes, sans qu’elles le sachent, il les renverse dans sa colère;
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 il secoue la terre sur sa base, et ses colonnes sont ébranlées.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Il commande au soleil, et le soleil ne se lève pas; il met un sceau sur les étoiles.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Seul, il étend les cieux, il marche sur les hauteurs de la mer.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 Il a créé la Grande Ourse, Orion, les Pléiades, et les régions du ciel austral.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 Il fait des merveilles qu’on ne peut sonder, des prodiges qu’on ne saurait compter.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Voici qu’il passe près de moi, et je ne le vois pas; il s’éloigne, sans que je l’aperçoive.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 S’il ravit une proie, qui s’y opposera, qui lui dira: « Que fais-tu? »
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Dieu! Rien ne fléchit sa colère; devant lui s’inclinent les légions d’orgueil.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Et moi je songerais à lui répondre, à choisir mes paroles pour discuter avec lui!
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Aurais-je pour moi la justice, je ne répondrais pas; j’implorerais la clémence de mon juge.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Même s’il se rendait à mon appel, je ne croirais pas qu’il eût écouté ma voix:
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 lui qui me brise comme dans un tourbillon, et multiplie mes blessures sans motif;
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 qui ne me laisse pas respirer, et me rassasie d’amertume.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 S’agit-il de force, voici qu’il est fort, s’agit-il de droit, il dit: « Qui m’assigne? »
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Serais-je irréprochable, ma bouche même me condamnerait; serais-je innocent, elle me déclarerait pervers.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Innocent! Je le suis; je ne tiens pas à l’existence, et la vie m’est à charge.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Il m’importe après tout; c’est pourquoi j’ai dit: « Il fait périr également le juste et l’impie. »
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Si du moins le fléau tuait d’un seul coup! Hélas! il se rit des épreuves de l’innocent!
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 La terre est livrée aux mains du méchant, Dieu voile la face de ses juges: si ce n’est pas lui, qui est-ce donc?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Mes jours sont plus rapides qu’un courrier, ils fuient sans avoir vu le bonheur;
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 ils passent comme la barque de jonc, comme l’aigle qui fond sur sa proie.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Si je dis: « Je veux oublier ma plainte, quitter mon air triste, prendre un air joyeux, »
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 je tremble pour toutes mes douleurs, je sais que tu ne me tiendras pas pour innocent.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Je serai jugé coupable: pourquoi prendre une peine inutile?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Quand je me laverais dans la neige, quand je purifierais mes mains avec le bor,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 tu me plongerais dans la fange, et mes vêtements m’auraient en horreur.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Dieu n’est pas un homme comme moi, pour que je lui réponde, pour que nous comparaissions ensemble en justice.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Il n’y a pas entre nous d’arbitre qui pose sa main sur nous deux.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Qu’il retire sa verge de dessus moi, que ses terreurs cessent de m’épouvanter:
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 alors je parlerai sans le craindre; autrement, je ne suis pas à moi-même.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

< Job 9 >