Exode 13

1 Yahweh parla à Moïse, en disant:

Og Herren talede til Mose og sagde:

2 « Consacre-moi tout premier-né, tout premier-né parmi les enfants d’Israël, aussi bien des hommes que des animaux; il m’appartient. »

Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.

3 Moïse dit au peuple: « Souvenez-vous du jour où vous êtes sortis d’Égypte, de la maison de servitude; car c’est par la puissance de sa main que Yahweh vous en a fait sortir. On ne mangera pas de pain levé.

Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Hus; thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra. Og syret Brød skal ikke ædes.

4 Vous sortez aujourd’hui, dans le mois des épis.

Paa denne Dag udgaa I, i Abid Maaned.

5 Quand Yahweh t’aura fait entrer dans le pays des Chananéens, des Hittites, des Amorrhéens, des Hévéens et des Jébuséens, qu’il a juré à tes pères de te donner, pays où coulent le lait et le miel, tu observeras ce rite dans ce même mois.

Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tjeneste i denne Maaned:

6 Pendant sept jours, tu mangeras des pains sans levain, et le septième jour, il y aura une fête en l’honneur de Yahweh.

Syv Dage skal du æde usyrede Brød, og paa den syvende Dag er Højtid for Herren.

7 On mangera des pains sans levain pendant les sept jours; on ne verra pas chez toi de pain levé, on ne verra pas chez toi de levain, dans toute l’étendue de ton pays.

Usyrede Brød skulle ædes syv Dage, og der skal ikke ses syret Brød hos dig, og ikke ses Surdejg hos dig i hele dit Landemærke.

8 Tu diras alors à ton fils: C’est en mémoire de ce que Yahweh a fait pour moi, lorsque je suis sorti d’Égypte.

Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: Dette sker for det, som Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.

9 Ce sera pour toi comme un signe sur ta main et comme un souvenir entre tes yeux, afin que la loi de Yahweh soit dans ta bouche; car c’est par sa main puissante que Yahweh t’a fait sortir d’Égypte.

Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.

10 Tu observeras cette ordonnance au temps fixé, d’année en année.

Og du skal tage Vare paa denne Skik til dens bestemte Tid, hvert Aar.

11 Quand Yahweh t’aura fait entrer dans le pays des Chananéens, comme il l’a juré à toi et à tes pères, et qu’il te l’aura donné,

Og det skal ske, naar Herren har indført dig i Kananitens Land, som han svor dig og dine Fædre, og har givet dig det,

12 tu consacreras à Yahweh tout premier-né, même tout premier-né des animaux qui seront à toi: les mâles appartiennent à Yahweh.

da skal du overgive til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.

13 Tu rachèteras avec un agneau tout premier-né de l’âne, et, si tu ne le rachètes pas, tu lui briseras la nuque. Tu rachèteras aussi tout premier-né de l’homme parmi tes fils.

Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.

14 Et lorsque ton fils t’interrogera un jour, en disant: Que signifie cela? tu lui répondras: Par sa main puissante Yahweh nous a fait sortir d’Égypte, de la maison de servitude.

Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.

15 Comme Pharaon s’obstinait à ne pas nous laisser aller, Yahweh fit mourir tous les premiers-nés dans le pays d’Égypte, depuis les premiers-nés des hommes jusqu’aux premiers-nés des animaux. Voilà pourquoi j’offre en sacrifice à Yahweh tout mâle premier-né des animaux, et je rachète tout premier-né de mes fils.

Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at Herren ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.

16 Ce sera comme un signe sur ta main et comme des fronteaux entre tes yeux; car c’est par la puissance de sa main que Yahweh nous a fait sortir d’Égypte. »

Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.

17 Lorsque Pharaon laissa aller le peuple, Dieu ne le conduisit pas par le chemin du pays des Philistins, quoique le plus court; car Dieu dit: « Le peuple pourrait se repentir en voyant la guerre, et retourner en Égypte. »

Og det skete, der Farao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten.

18 Mais Dieu fit faire au peuple un détour par le chemin du désert, vers la mer Rouge. Les enfants d’Israël montèrent en bon ordre hors du pays d’Égypte.

Og Gud førte Folket omkring ad Vejen igennem Ørkenen mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægyptens Land.

19 Moïse prit avec lui les os de Joseph; car Joseph avait fait jurer les enfants d’Israël, en disant: « Dieu vous visitera, et vous emporterez avec vous mes os loin d’ici. »

Og Mose tog Josefs Ben med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra med eder.

20 Etant sortis de Socoth, ils campèrent à Etham, à l’extrémité du désert.

Saa rejste de fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørken.

21 Yahweh allait devant eux, le jour dans une colonne de nuée, pour les guider dans leur chemin, et la nuit dans une colonne de feu, pour les éclairer, afin qu’ils pussent marcher le jour et la nuit.

Og Herren gik foran dem om Dagen i en Skystøtte for at lede dem paa Vejen, om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.

22 La colonne de nuée ne se retira pas de devant le peuple pendant le jour, ni la colonne de feu pendant la nuit.

Han lod ikke Skystøtten vige om Dagen eller Ildstøtten om Natten, den blev for Folkets Aasyn.