Ecclésiaste 11

1 Jette ton pain sur la face des eaux, car après beaucoup de jours tu le retrouveras;

Kast dit Brød paa Vandet; thi du skal finde det længe derefter.

2 donnes-en une part à sept, et même à huit: car tu ne sais pas quel malheur peut arriver sur la terre.

Del ud til syv, ja, og til otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.

3 Quand les nuées sont remplies de pluie, elles se vident sur la terre; et si un arbre tombe au midi ou au nord, il reste à la place où il est tombé.

Naar Skyerne ere fulde af Regn, udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.

4 Celui qui observe le vent ne sèmera point, et celui qui interroge les nuages ne moissonnera point.

Hvo som agter paa Vejr, saar ikke, og hvo som ser paa Skyerne, høster ikke.

5 Comme tu ne sais pas quel est le chemin du vent et comment se forment les os dans le sein de la mère, ainsi tu ne connais pas l’œuvre de Dieu, qui fait toutes choses.

Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen.

6 Dès le matin sème ta semence, et le soir ne laisse pas reposer ta main, car tu ne sais pas ce qui réussira, ceci ou cela, ou si l’un et l’autre ne sont pas également bons.

Saa din Sæd om Morgenen, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du ved ikke, enten dette eller hint skal lykkes, eller om de begge skulle blive lige gode.

7 La lumière est douce, et c’est un plaisir pour l’œil de voir le soleil.

Og sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.

8 Même si l’homme vit de nombreuses années, qu’il se réjouisse pendant toutes ces années, et qu’il pense aux jours de ténèbres, car ils seront nombreux: tout ce qui arrive est vanité.

Thi lever Mennesket endog mange Aar, skal han glæde sig i dem alle og komme de mørke Dage i Hu; thi de ville blive mange; alt det, der kommer, er Forfængelighed.

9 Jeune homme, réjouis-toi dans ta jeunesse; que ton cœur te donne de la joie dans les jours de ta jeunesse! Marche dans les voies de ton cœur, et selon les regards de tes yeux; mais sache que pour tout cela Dieu te fera venir en jugement.

Glæd dig, du unge! i din Ungdom, og lad dit Hjerte være vel til Mode i din Ungdoms Dage, og vandre efter dit Hjertes Veje og efter dine Øjnes Syn; men vid, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

10 Bannis de ton cœur le chagrin, et éloigne le mal de ta chair; la jeunesse et l’adolescence sont vanité.

Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed.