2 Chroniques 30

1 Ezéchias envoya des messagers dans tout Israël et Juda, et il écrivit des lettres à Ephraïm et à Manassé, les invitant à venir à la maison de Yahweh à Jérusalem, pour célébrer la Pâque en l’honneur de Yahweh, le Dieu d’Israël.

Siden sendte Ezekias til al Israel og Juda og skrev ogsaa Breve til Efraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Hus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.

2 Le roi, ses chefs et toute l’assemblée de Jérusalem, avaient tenu conseil, afin que la Pâque fut célébrée au second mois;

Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og hele Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.

3 car on n’avait pu la faire en son temps, parce que les prêtres ne s’étaient pas sanctifiés en assez grand nombre, et que le peuple ne s’était pas rassemblé à Jérusalem.

Thi de kunde ikke holde den til den rette Tid; thi Præsterne havde ikke helliget sig i tilstrækkeligt Antal, og Folket var ikke samlet til Jerusalem.

4 La chose parut juste aux yeux du roi et de toute l’assemblée.

Og den Sag syntes ret for Kongens Øjne og for den ganske Forsamlings Øjne.

5 Ils décidèrent de faire passer une proclamation dans tout Israël, depuis Bersabée jusqu’à Dan, pour que l’on vint à Jérusalem célébrer la Pâque en l’honneur de Yahweh, le Dieu d’Israël; car ils ne l’avaient plus célébrée en grand nombre, selon qu’il est écrit.

Og de toge den Bestemmelse, at de vilde lade udraabe igennem al Israel fra Beersaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i noget stort Antal, som det var foreskrevet.

6 Les coureurs allèrent avec les lettres du roi et de ses chefs dans tout Israël et Juda, pour dire d’après l’ordre du roi: « Enfants d’Israël, revenez à Yahweh, le Dieu d’Abraham, d’Isaac et d’Israël, et il reviendra à ceux qui restent, à ceux d’entre vous qui ont échappé à la main des rois d’Assyrie.

Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand igennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling og sagde: I Israels Børn! vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de undkomne, som ere blevne tilovers for eder fra Assyriens Kongers Haand.

7 Ne soyez pas comme vos pères et comme vos frères, qui ont péché contre Yahweh, le Dieu de leurs pères, et qu’il a livrés à la désolation, comme vous le voyez.

Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, der forgrebe sig imod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saaledes som I se.

8 Ne roidissez donc pas votre cou, comme l’ont fait vos pères; donnez la main à Yahweh, venez à son sanctuaire, qu’il a sanctifié pour toujours, et servez Yahweh, votre Dieu, afin que le feu de sa colère se détourne de vous.

Nu, forhærder ikke eders Nakke som eders Fædre, giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han har helliget evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans strenge Vrede vende sig fra eder.

9 Car si vous revenez à Yahweh, vos frères et vos fils trouveront miséricorde auprès de ceux qui les ont emmenés captifs, et il ne détournera pas sa face de vous, si vous revenez à lui. »

Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn finde Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig og skal ikke lade sit Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.

10 Les coureurs passèrent ainsi de ville en ville dans le pays d’Ephraïm et de Manassé, et jusqu’à Zabulon; mais on se riait d’eux et on se moquait d’eux.

Og Løberne gik fra den ene Stad til den anden i Efraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men man lo ad dem og bespottede dem.

11 Quelques hommes seulement d’Aser, de Manassé et de Zabulon s’humilièrent et vinrent à Jérusalem.

Dog nogle af Aser og Manasse og af Sebulon ydmygede sig og kom til Jerusalem.

12 Dans Juda aussi, la main de Dieu s’étendit pour leur donner un même cœur et leur faire exécuter l’ordre du roi et des chefs, selon la parole de Yahweh.

Guds Haand var og over Juda, saa at han gav dem et Hjerte til at gøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.

13 Un peuple nombreux se réunit à Jérusalem pour célébrer la fête des Azymes au second mois: ce fut une immense assemblée.

Og der samledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling.

14 S’étant levés, ils firent disparaître les autels qui étaient à Jérusalem; ils firent aussi disparaître tous les autels des parfums, et ils les jetèrent dans la vallée du Cédron.

Og de gjorde sig rede og borttoge Altrene, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kedrons Bæk.

15 Ils immolèrent ensuite la Pâque, le quatorzième jour du second mois. Les prêtres et les lévites, pris de confusion, se sanctifièrent, et offrirent des holocaustes dans la maison de Yahweh.

Og de slagtede Paaskelammet den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne bleve skamfulde, og de helligede sig og førte Brændofre til Herrens Hus.

16 Ils occupaient leur place ordinaire, selon leur règlement, selon la loi de Moïse, l’homme de Dieu; et les prêtres répandaient le sang qu’ils recevaient de la main des lévites.

Og de stode paa deres Sted, efter deres Skik, efter Moses, den Guds Mands Lov; Præsterne stænkede Blodet, hvilket de modtoge af Leviternes Haand.

17 Comme il y avait dans l’assemblée une foule de gens qui ne s’étaient pas sanctifiés, les lévites étaient chargés d’immoler les victimes pascales pour tous ceux qui n’étaient pas purs, afin de les consacrer à Yahweh.

Thi der var mange i Forsamlingen, som ikke havde helliget sig, derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.

18 Car une grande partie du peuple, une foule de ceux d’Ephraïm, de Manassé, d’Issachar et de Zabulon ne s’étaient pas purifiés, et ils mangèrent la Pâque sans se conformer à ce qui est écrit. Mais Ezéchias pria pour eux, en disant: « Que Yahweh, qui est bon, pardonne

Thi der var meget Folk, meget af Efraim og Manasse, Isaskar og Sebulon, som ikke vare rensede, men dog aade Paaskelam, ikke som det var foreskrevet; men Ezekias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gøre Forligelse

19 à tous ceux qui ont appliqué leur cœur à chercher Dieu, Yahweh, le Dieu de leurs pères, quoiqu’ils n’aient pas la pureté requise au sanctuaire! »

for hver den, som har beredet sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, om det end ikke er efter Helligdommens Renhed!

20 Yahweh exauça Ezéchias et pardonna au peuple.

Og Herren bønhørte Ezekias og lægede Folket.

21 Et les enfants d’Israël qui se trouvèrent à Jérusalem célébrèrent la fête des Azymes pendant sept jours avec une grande joie, et chaque jour les lévites et les prêtres louaient Yahweh avec les instruments puissants, en l’honneur de Yahweh.

Saa holdt Israels Børn, som fandtes i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid syv Dage med stor Glæde; og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag for Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.

22 Ezéchias parla au cœur de tous les lévites, qui montraient une grande intelligence pour le service de Yahweh. Ils mangèrent les victimes de la fête pendant sept jours, offrant des sacrifices pacifiques et louant Yahweh, le Dieu de leurs pères.

Og Ezekias talte kærligt til alle de Leviter, som viste god Forstand paa, hvad der vedkom Herren; og de aade Højtidsofre syv Dage og ofrede Takofre og takkede Herren, deres Fædres Gud.

23 Toute l’assemblée fut d’avis de célébrer sept autres jours, et ils célébrèrent sept autres jours joyeusement;

Da den ganske Forsamling havde holdt Raad om at holde andre syv Dage, saa holdt de endnu syv Dage med Glæde.

24 car Ezéchias, roi de Juda, avait donné à l’assemblée mille taureaux et sept mille brebis, et les chefs lui avaient donné mille taureaux et dix mille brebis, et des prêtres en grand nombre s’étaient sanctifiés.

Thi Ezekias, Judas Konge, gav til Forsamlingen tusinde Okser og syv Tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Okser og ti Tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.

25 Toute l’assemblée de Juda, les prêtres et les lévites, toute l’assemblée venue d’Israël et les étrangers venus du pays d’Israël ou établis en Juda se livrèrent à la joie.

Og hele Forsamlingen af Juda glædede sig og Præsterne og Leviterne og den hele Forsamling, som var kommen fra Israel, og de fremmede, som vare komne fra Israels Land, og de som boede i Juda.

26 Il y eut à Jérusalem de grandes réjouissances, au point que depuis le temps de Salomon, fils de David, roi d’Israël, rien de semblable n’avait eu lieu dans Jérusalem.

Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke sket noget saadant i Jerusalem.

27 Les prêtres lévitiques se levèrent et bénirent le peuple, et leur voix fut entendue; leur prière arriva jusqu’à la sainte demeure de Yahweh, jusqu’au ciel.

Da stode Præsterne, Leviterne, op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom til hans hellige Bolig i Himmelen.