< Cantiques 2 >

1 Je suis une rose de Saron, un muguet des vallées.
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.
2 Comme un lys au milieu des épines, ainsi est mon amour parmi les filles.
Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.
3 Comme le pommier parmi les arbres de la forêt, ainsi est mon bien-aimé parmi les fils. Je me suis assis sous son ombre avec grand plaisir, son fruit était doux à mon goût.
Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.
4 Il m'a amené à la salle de banquet. Sa bannière sur moi est l'amour.
Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.
5 Fortifiez-moi avec des raisins secs, me rafraîchir avec des pommes; car je suis faible d'amour.
Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.
6 Sa main gauche est sous ma tête. Sa main droite m'enlace.
Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.
7 Je vous adjure, filles de Jérusalem, par les chevreuils, ou par les biches des champs, que vous n'excitez pas, ni ne réveillez l'amour, jusqu'à ce qu'il le souhaite.
Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.
8 La voix de mon bien-aimé! Voici qu'il arrive, en sautant sur les montagnes, sautant sur les collines.
Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.
9 Mon bien-aimé est comme un chevreuil ou une jeune biche. Regardez, il se tient derrière notre mur! Il regarde les fenêtres. Il jette un coup d'œil à travers le treillis.
Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.
10 Mon bien-aimé a parlé, et m'a dit, « Lève-toi, mon amour, ma belle, et viens.
Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.
11 Car voici, l'hiver est passé. La pluie est finie et partie.
Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.
12 Les fleurs apparaissent sur la terre. Le temps du chant est arrivé, et la voix de la tourterelle se fait entendre dans notre pays.
Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
13 Le figuier mûrit ses figues vertes. Les vignes sont en fleurs. Ils dégagent leur parfum. Lève-toi, mon amour, ma belle, et s'en aller. »
Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!
14 Ma colombe dans les fentes du rocher, dans les cachettes du flanc de la montagne, laisse-moi voir ton visage. Laisse-moi entendre ta voix; car ta voix est douce et ton visage est beau.
Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.
15 Attrapez pour nous les renards, les petits renards qui pillent les vignobles; car nos vignobles sont en fleur.
Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.
16 Mon bien-aimé est à moi, et je suis à lui. Il se promène parmi les lys.
Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.
17 Jusqu'à ce que le jour se rafraîchisse, et que les ombres s'enfuient, tourne, ma bien-aimée, et être comme un chevreuil ou un jeune cerf sur les montagnes de Bether.
Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!

< Cantiques 2 >