< Romains 4 >

1 Que dirons-nous donc qu'Abraham, notre ancêtre, a trouvé selon la chair?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 En effet, si Abraham a été justifié par les œuvres, il a de quoi se glorifier, mais pas devant Dieu.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Car que dit l'Écriture? « Abraham a cru à Dieu, et cela lui a été imputé à justice. »
Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."
4 Or, pour celui qui travaille, la récompense n'est pas considérée comme une grâce, mais comme un dû.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;
5 Mais à celui qui ne travaille pas, mais qui croit en celui qui justifie les impies, sa foi est imputée à la justice.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 De même, David prononce la bénédiction sur l'homme à qui Dieu compte la justice sans les œuvres:
ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 « Heureux ceux dont les fautes sont pardonnées, dont les péchés sont couverts.
"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Heureux l'homme que le Seigneur ne chargera pas de péché. »
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."
9 Cette bénédiction est-elle donc prononcée seulement sur les circoncis, ou aussi sur les incirconcis? Car nous disons que la foi a été imputée à Abraham comme une justice.
Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Comment donc lui a-t-elle été imputée? Quand il était circoncis, ou quand il était incirconcis? Non pas dans la circoncision, mais dans l`incirconcision.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
11 Il a reçu le signe de la circoncision, sceau de la justice de la foi qu'il avait dans l'incirconcision, afin d'être le père de tous ceux qui croient, malgré leur incirconcision, pour que la justice leur soit aussi imputée.
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 Il est le père de la circoncision pour ceux qui non seulement sont de la circoncision, mais qui marchent aussi sur les traces de la foi de notre père Abraham, qu'il avait dans l'incirconcision.
og Fader til omskårne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.
13 En effet, la promesse faite à Abraham et à sa descendance d'être héritier du monde n'a pas été faite par la loi, mais par la justice de la foi.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 Car si ceux qui sont de la loi sont héritiers, la foi est nulle, et la promesse est sans effet.
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 Car la loi produit la colère; là où il n'y a pas de loi, il n'y a pas non plus de désobéissance.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 C'est pourquoi il s'agit de la foi, afin que ce soit selon la grâce, pour que la promesse soit assurée à toute la descendance, non seulement à celle qui vient de la loi, mais aussi à celle qui vient de la foi d'Abraham, qui est notre père à tous.
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 Ainsi qu'il est écrit: « Je t'ai établi père d'une multitude de nations. » Ceci en présence de celui en qui il a cru: Dieu, qui donne la vie aux morts, et qui appelle les choses qui ne sont pas, comme si elles étaient.
(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Contre l'espérance, Abraham a cru dans l'espérance, afin d'être père d'un grand nombre de nations, selon ce qui avait été dit: « Ta descendance sera ainsi. »
Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"
19 Sans être affaibli dans la foi, il ne considéra pas son propre corps, déjà usé, (il avait environ cent ans), et la mort du sein de Sara.
og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;
20 Mais, regardant à la promesse de Dieu, il ne chancela pas par incrédulité, mais il se fortifia par la foi, rendant gloire à Dieu,
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 et étant pleinement assuré que ce qu'il avait promis, il pouvait aussi l'accomplir.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
22 C'est pourquoi cela lui a été crédité à juste titre.
Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
23 Or, il n'a pas été écrit que cela lui a été imputé à cause de lui seul,
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 mais à cause de nous aussi, à qui cela sera imputé, à nous qui croyons en celui qui a ressuscité d'entre les morts Jésus notre Seigneur,
men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 lequel a été livré à cause de nos fautes et est ressuscité pour notre justification.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

< Romains 4 >