Apocalypse 10

1 Je vis descendre du ciel un ange puissant, revêtu d'une nuée. Un arc-en-ciel était sur sa tête. Son visage était comme le soleil, et ses pieds comme des colonnes de feu.

Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

2 Il tenait dans sa main un petit livre ouvert. Il posa son pied droit sur la mer, et son pied gauche sur la terre.

og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

3 Il cria d'une voix forte, comme rugit un lion. Et quand il cria, les sept tonnerres firent entendre leur voix.

Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

4 Lorsque les sept tonnerres eurent retenti, j'allais écrire; mais j'entendis du ciel une voix qui disait: « Scelle les choses que les sept tonnerres ont dites, et ne les écris pas. »

Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

5 L'ange que j'ai vu se tenir sur la mer et sur la terre leva sa main droite vers le ciel

Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

6 et jura par celui qui vit aux siècles des siècles, qui a créé le ciel et ce qu'il contient, la terre et ce qu'elle contient, et la mer et ce qu'elle contient, qu'il n'y aura plus de retard, (aiōn g165)

og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

7 mais qu'aux jours de la voix du septième ange, quand il sonnera de la trompette, alors le mystère de Dieu sera accompli, comme il l'a annoncé à ses serviteurs les prophètes.

men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

8 La voix que j'entendis du ciel, s'adressant de nouveau à moi, dit: « Va, prends le livre ouvert dans la main de l'ange qui se tient sur la mer et sur la terre. »

Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

9 Je suis allé voir l'ange, lui demandant de me donner le petit livre. Il m'a dit: « Prends-la et mange-la. Elle rendra ton estomac amer, mais dans ta bouche elle sera douce comme du miel. »

Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

10 Je pris le petit livre de la main de l'ange, et je le mangeai. Il était doux comme du miel dans ma bouche. Quand je l'eus mangé, mon estomac devint amer.

Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

11 On me dit: « Il faut que tu prophétises de nouveau sur beaucoup de peuples, de nations, de langues et de rois. »

Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.